108 / 192
103
Nogen Skønhed var den vel ikke. Jeg var især ked af, at
vi for a t spare m aatte smække et fladt P ap tag , som daarlig
kunde holdes tæ t, over den store trefløjede Bygning. — Men
herpaa blev der bødet i 1913, da Bygmesterens Søn, Arki
te k t Ivar Bentsen sa tte en ny E tage med højrejst Tegltag
paa de gamle Grundmure. Han forvandlede derved en
temmelig grim Kaserne til en anselig Skolebygning, som
enhver vist maa kalde smuk. — Jeg har tit glædet mig over,
a t en Søn saaledes har kronet sin Fars praktiske Værk med
ægte folkelig Kunst.
Naar jeg uden m edbragt Kapital har faaet disse og andre
store Arbejder udført i Aarenes Løb, saa skyldes det den
stærke Tilgang, vor Skole fik. I mange Aar har vi haft over
300 Elever aarlig, og i de 30 Aar, jeg v ar Skolens Ejer, havde
vi i alt over 10,000 unge Karle og Piger som Elever.
Men da jeg grundlagde Skolen og kun havde H aabet at
bygge paa, kneb det unægtelig stundom med a t skaffe de
nødvendige Penge tilveje. — I December Termin 1895, da
Haandvæ rkerne skulde betales, blev jeg en Dag ordentlig
hed om Ørene, da Svend Høgsbro telegraferede til mig, a t
et Laan paa 20,000 Kr., som vi havde v en tet a t faa fra Sorø
Akademis Midler, ikke kunde gives uden en meget solid
personlig Kaution. — Høgsbro og jeg blev da enige om, at
jeg skulde henvende mig til en Mand, som i al Fald vilde
være god nok for Pengene, nemlig Geheimeraad
C. F. Tiet
gen,
hvis Sommerbolig, S trødam , kun laa en Fjerdingvej fra
Frederiksborg Højskole.
N aar jeg fik Mod til det, kom det af, a t jeg i Forvejen var
tra a d t i et venligt Forhold til denne store Nabo og især til
hans udmærkede Hustru. — Fru Tietgen, der gerne vilde
gøre noget for Omegnens folkelige og kristelige Oplysning,
havde tidligere faaet mig til a t holde Foredrag paa Avls-
gaarden ved Strødam , hvor der var ind rettet en Forsamlings
sal.