154 / 192
149
bindelse med mange Arbejderhjem, og ved hendes Hjælp
kunde vi vist faa nogle fra disse Hjem til at tage Del i
Mødet.
Jeg havde truffet Marie Petersen paa Liselund og havde
faaet lidt at vide om hendes Virksomhed, der i al Beskeden
hed hører til det ædleste Menneskeværk, som øves blandt
den store Bys jævne Befolkning. — Da hun heldigvis endnu
lever imellem os, tør jeg ikke udbrede mig i Lovtaler derom.
Men jeg vil nøjes med at sige, at hendes opofrende Gerning
stadfæster Ordsproget: »Den, som tager Barnet ved Haan
den, tager Moderen om Hjertet.« — Hun var blevet Venner
med en Kreds af jævne Familier og havde faaet en ikke
ringe Indflydelse paa Livet i deres Hjem.
Da jeg meddelte H. P. Jensen Skovmands Brev, opsøgte
han straks Fru Marie Petersen, og ved hendes Hjælp lykkedes
det ham at faa omtrent 30 Mennesker fra hendes Nabolag til
at komme med til de første »Otte Dage paa Højskole« her
hos os. Et lignende Tal kom fra »Højskoleforeningen«, og
ialt fik vi omtrent 85 Deltagere i Mødet. — Selskabet blev
saaledes sammensat af nogle, der i Forvejen var kendt med
Højskolelivet, og andre, som aldrig før havde vidst, hvad en
Folkehøjskole er for noget. — Jeg tør sige, at de københavn
ske Arbejdere med deres Koner og voksne Børn fra første
Færd følte sig hjemme iblandt os, og det er en af mit Livs
store Glæder, at jeg saaledes kom til at leve nogle Dage
sammen med et lille Udvalg af jævne Mennesker fra Hoved
staden.
For Københavnerne var dette otte Dages Ophold paa
Landet selvfølgelig en god Ferie. Vi maatte ikke plage dem
med alt for mange Skoletimer, og der maatte gives Plads
for den elskværdige Gemytlighed, som hører til, hvor de skal
ud at more sig. — Vi kunde des lettere føje os derefter, fordi
vi ogsaa selv var i Feriestemning. Vore Gæster dasede i
Middagstimerne gruppevis paa vor store Haves Græsplæner