149 / 192
V III.
OTTE DAGE PAA HØJSKOLE.
P
aa samme Tid,- som jeg fik et Vindu aabnet imod Vest
og traadte i Forbindelse med Oplysningsvenner i Eng
land, fik jeg ogsaa Øje paa en ny Opgave for Højskolen her
hjemme i Danmark. — Naar man levede med i vort Folkeliv
i Slutningen af det 19. Aarhundrede, kunde man ikke være
blind for, at det Samfund, vi skal tjene med vor Oplysning,
var under en stærk Omdannelse. — I Grundtvigs Dage var
det store Flertal af Landets Indbyggere Jordbrugere, som
deres Fædre havde været i tusende Aar. Det var i sin Orden,
naar man dengang regnede Bønderne for Landets Styrke
og indrettede den ny Folkeoplysning med særligt Hensyn
til deres Livsforhold. — Men da Industrien fra Halvfjerdser
ne tog et mægtigt Opsving ved den moderne Fabriksdrift,
voksede Byerne og især Hovedstaden saa stærkt paa Landets
Bekostning, at det ikke længer var muligt at kalde Dan
skerne under eet for et Bondefolk.
Der opstod en helt ny Folkeklasse, Lønarbejderne, og da
de var blevet kraftig organiserede af Socialdemokratiet,
maatte man til at sige
Bønder og Arbejdere
, naar man skulde
betegne det brede Lag af Landets Befolkning. — Paa dette
tvedelte Grundlag maatte Arbejdet for det folkelige Selv
styre bygges, naar det skulde blive virkelig demokratisk.
Vi var derfor mange, som satte vort politiske Haab til et
godt Samarbejde mellem disse to, snart lige store Dele af
Landets Vælgere. Men det venlige
Og
mellem Bønder og