148 / 192
143
lykkedes mig at gøre mine Medlærere rigtig optagne af den,
og jeg fik den derfor heller ikke saa godt indarbejdet i vor
almindelige Højskole, som ønskeligt var. — Men jeg tror,
at mine gamle Elever i »Vinduet i Vest«, som de selv kaldte
denne Skoleafdeling, vil sande med mig, at det var et godt
og frit aandeligt Liv, vi førte med hinanden i den lille Skole
stue.
Naar jeg opgav at fortsætte dette Arbejde, hang det sam
men med, at de yngre Lærere paa Askov efter min Mening
gjorde bedre Fyldest, end jeg kunde, i Retning af Højskolens
»Udsyn« over den øvrige Verden. — Desuden fremstod der
snart en særegen Skole for samme Sag i vor Nærhed, da
Peter Mannicke oprettede »Den internationale Højskole« ved
Helsingør. — Der var saaledes andre, yngre Kræfter, som
bedre kunde varetage det »Udenrigske«, der i vor Tid af
gjort hører med til en tidssvarende Skole for den vaagne
danske Ungdom. Men jeg smigrer mig med, at mit Tilløb i
saa Henseende ikke har været uden Virkning paa dem, der
nu fortsætter med bedre Føling overfor Livets Krav i det
tyvende Aarhundrede. — For mig selv var min Vending mod
Vest af stor aandelig Betydning, og jeg glæder mig ved, at
min Søn Frederik, som nu forestaar Frederiksborg Højskole,
er kommet videre end mig i personligt Kendskab til den
angelsaksiske Folkeverden — uden at miste sit Fodfæste i
den danske Jord.