146 / 192
141
med hinanden, og i visse Henseender blev vort korte Broder
skab af varig Virkning. — Der har fra den Tid været mange
unge Danskere, som har gæstet Bournville, hvor det nu er
Kvækernes berømte højere Undervisningsanstalt Wood-
brooke, som øver mest Tiltrækning paa dem. — Dette har
været af ikke ringe Betydning for den danske Højskoles »ny
Orientering« i det tyvende Aarhundrede. Og jeg tænker med
lidt Stolthed paa, at det Vindu, jeg fik aabnet mod Vest,
har tjent til at give den unge Slægt et friere Udsyn over
Menneskelivet i den store Verden, skønt jeg selv forlængst
er »slaaet ud« i det stærke Væddeløb efter nye Ideer.
Men ogsaa i mit hjemlige Skolearbejde bar mit Bekendt
skab med Englænderne en ejendommelig Frugt. — Jeg har
i de sidste tyve Aar været meget optaget af engelsk Læsning,
der især har samlet sig om Studiet af Englands og det bri
tiske Verdensriges Historie. Dette Kendskab til vor Tids
Verdenshistorie har jeg ogsaa udnyttet i Skolestuen.
Saasnart jeg havde haft det første Besøg af Englænderne
i 1909, slog den Tanke ned i mig, at vor Højskoleundervis
ning her kunde faa en Udvidelse, som svarede godt til
Tidens Tarv. — I økonomisk Henseende har Danmark jo
allerede i halvhundrede Aar været nøjet knyttet til England,
' især ved Udførselen af vore Landbrugsvarer til det engelske
Marked. Hvad var da naturligere, end at der ogsaa blev
oprettet en aandelig Trafik imellem os og vore Frænder paa
den anden Side af Vesterhavet. Det vilde være en ander
ledes god Mellemhandel end den, Georg Brandes fik bragt
tilveje med det radikale Aandsliv i Frankrig. — Jeg skrev
en Afhandling derom i »Højskolebladet«, som jeg kaldte »Et
Vindu i Vest«, og dens Overskrift blev et Slagord, som siden
har faaet Borgerret i det danske Sprog.
Selvfølgelig fremkaldte min Idee Modsigelse hos en Del
af de andre Højskolemænd. Man syntes, at jeg var blevet
»engelsk-gal«, og nogle beskyldte mig for at svigte den danske