142 / 192
137
Danskere, som endnu ikke har indlevet sig i den kristne
Menighed, kan blive saa stærkt betagne af Kvækeraanden,
at de foreløbig finder, at man deri har alt, hvad der behøves
til Sjælefred. — Det er jo ogsaa en Kendsgerning, at den
Form for Religiøsitet, som er klarest udviklet i Kvækernes
Samfund, spiller en overordentlig Rolle i vor Tids religiøse
Forestillinger, — ogsaa her i Danmark.
I Henseende til Folkeoplysningen har Kvækerne netop
saa megen Gudsfrygt, som Grundtvig forudsatte hos dem,
der med god Frugt skulde virke blandt Ungdommen. Han
vilde vel sige, at det er den gammelnordiske Alfader-Tro,
som er Kærnen i deres Livssyn. Og denne kan vel nogen
lunde bære den Tro paa Menneskets Skabelse i Guds Billede,
som er uundværlig for en aandelig Folkeopdragelse.
Hvorledes dette kan lægge Aand ind i Ungdomsskolen,
viste Tom Bryans Højskolegerning paa den skønneste Maa-
de. Og det er vemodigt, at denne geniale Mand skulde faa
saa kort en Tid a t virke i, — uden at have faaet nogen
Efterfølger af samme aandelige Kraft. Dog haaber jeg, at
hans Gerning med Tiden skal blive fortsat til Gavn for det
engelske Folkeliv. — E t værdifuldt Minde har jeg om mit
Venskab med ham, og der er flere yngre danske Højskole-
mænd, som har ham meget at takke for fra den Tid, de sad
paa Skolebænken i Fircroft.
Saa længe Bryan var rask, vedblev det livlige Samkvæm
imellem os. — I
1911
besøgte han os to Gange sammen med
sin Hustru og andre Englændere. — Efter hans første Besøg
det Aar fulgte vor Søn Gunner med ham til England for at
være Elev paa Fircroft. Gennem ham lærte jeg, hvor megen
Indflydelse Bryan havde paa sine Lærlinge. — I
1912
var
han a tter i Danmark, og siden var vi en Flok danske Høj-
skolemænd, som drog til Bournville, hvor han havde ind
rettet et særligt Kursus for os. — Allerede den Gang mær
kede vi desværre, at han var blevet træt og nervøs af en