139 / 192
134
skrev mange Breve til hinanden, og i Sommeren 1910 gjorde
vi Aftale om et Genbesøg af Danskere paa hans Skole i
Bournville. — Saaledes kom jeg første Gang i mit Liv til
England.
Vi var et Selskab paa godt en halv Snes, som fulgtes a d :
Min Kone og jeg, vor Datter Elisabeth og vor Søn Gunner,
Sommerskolens mangeaarige Lærerinde Kirstine Svensgaard
fra Tim, Niels Dael, Helge Hostrup, H. A. Rosendal, Præsten
Geert Jørgensen og et Par andre. — Hvis jeg skulde fortælle
alt, hvad jeg mindes fra denne Englandsfærd, vilde det ud
arte til en altfor lang Rejsebeskrivelse. Men jeg kan henvise
dem, der ønsker nærmere Oplysning derom til et Par Stykker,
som jeg skrev i »Højskolebladet«s Julenummer 1910 og i et
følgende Nummer af Bladet.
Den trofaste Mr. Thornton, som havde været i Danmark
den Sommer, fulgte os over Vesterhavet som en Cicerone.
Ved Landingen i Parkeston blev vi modtaget af Tom Bryan,
der rejste med os til London, hvor vi tilbragte fem travle
Dage for en billig Pris. — Af alt det, vi saae i den kæmpe
store By, gjorde Westminster Abbey med sine historiske
Minder og Hædersgravene for engelske Stormænd vel nok
det stærkeste Indtryk paa mig. Det var en Gang gennem
hele Englands Saga at vandre om derinde. — E t andet
næsten overvældende Indtryk fik jeg af Menneskestrømmen
i Citys Gader.
Jeg veed, at man kan føle sig uhyre ensom i en fremmed
Verdensstads Vrimmel. Det havde Grundtvig gjort, da han
første Gang kom til London. Men min Stemning var en helt
anden derved. Jeg følte mig paa en underlig tryg Maade
omgivet af Medmennesker paa alle Sider. Og disse Menne
sker var endda mine nære Folkefrænder. Alting var ganske
vist anderledes stort, end jeg kendte det fra Livet i mit
Fædreland. Men det kom mig ikke fjendtligt i Møde, som
da jeg nogle Aar før havde spaseret alene omkring i Berlin.