134 / 192
129
gøre med klassisk Lærdom i romersk Aand. Jeg forestillede
mig, hvorledes en engelsk Ingeniør med Sixpence og Shag
pibe kunde udfolde en større Kraft ved at trykke paa Knap
pen til en elektrisk Ledning end et helt preussisk Regiment
med sine Uniformer og Parader. Jeg glædede mig over, at
Menneskeligheden havde en anderledes fri Mark for sig i
England end i Tyskland, hvis Kejserlighed altid har været
mig modbydelig. — Den engelske Historie lærte mig, at
Kampen med Naturmagterne, som jeg personificerede i den
britiske Søfarer, var en langt bedre Skole i ægte Mandighed
end Soldatervæsenet, hvis ypperste Udtryk jeg fandt i en
intelligent og æresyg preussisk Officer, men som vore ivrige
Forsvarsvenner ogsaa gjorde til Maalestok for Mod og Mand
dom i vort lille Fædreland. — Men disse Forestillinger fik
først rigtigt Liv for mig, da jeg kom i personlig Forbindelse
med engelske Mennesker og kom til at samvirke noget med
dem i Folkeoplysningen.
Allerede paa Askov havde jeg truffet enkelte engelske
Skolemænd, der kom for at lære vore Folkehøjskoler at
kende. — Den ihærdigste af disse »aandelige Turister« var
Mr.
I. S. Thornton
fra London. Han var Lærer ved en
højere Skole, men var mest optaget af at studere fri Skole
former i andre Lande. — Omkring 1890 kom han første
Gang til Danmark, hvor han opdagede de grundtvigske
Højskoler og blev deres begejstrede Ven. Mindst tyve Gange
rejste han over Vesterhavet for at deltage i nordiske Skole
møder og besøge talrige Højskoler i Danmark, Norge og
Sverige. — Han var ingen aandelig Fører, og han trættede
os lidt ved sit sære Væsen og sine utallige Spørgsmaal. Men
han blev ved sin virkelige Kærlighed til Sagen og sit ufor
trødne Arbejde for at oplyse sine Landsmænd om Grundt
vigs Skoletanker en aandelig Færgemand mellem England
og Danmark.
Halger Begtrups Levned.
II.
9