131
1908. Og her fik han paa Vallekilde et engelsk Foredrag af
Valdemar Bennike at høre om den danske Folkehøjskole.
— Det greb ham stærkt, da Bennike fortalte om Kold og
om »det levende Ord«, hvormed Højskolens Mænd taler til
Sjælen hos den danske Ungdom. — Bryan vendte hjem til
England med det brændende Ønske at prøve, om en Skole i
Koids Aand ikke kunde blive Vejen til Arbejdernes Væk
kelse. — Cadbury og hans Sønner stillede sammen med
Arnold Rowntree, Midler til Raadighed, og i Januar 1909
aabnede Bryan i Villaen
Fircroft
i Bournville den første
engelske Højskole efter dansk Forbillede.
I Foraaret 1909 traadte den utrættelige Mr. Thornton en
Dag ind ad Døren til mig. Han fortalte om Skolearbejdet i
Fircroft og vilde nu have, at jeg skulde indbyde Tom Bryan
(som jeg aldrig havde set) og hans første Skolehold, omtrent
tyve unge engelske Arbejdere, til et Besøg paa Frederiksborg
Højskole. — Jeg var ikke meget villig dertil og undskyldte
mig bl. a. med, at jeg ikke engang kunde saa meget Engelsk,
at jeg kunde sende dem en ordentlig Indbydelse. Men
Thornton stak mig uden videre en Pen i Haanden og be
gyndte at diktere mig et Brev til Arnold Rowntree, der var
i Fircroft-Skolens Bestyrelse. Jeg maatte da føje ham, og
snart efter kom der en Takskrivelse fra Bournville, som
meldte, at Tom Bryan vilde komme med sine Lærere og
Elever til Hillerød den 11. August og være en Uge hos os.
Jeg var ikke synderlig godt tilpas, da jeg stod paa Hillerød
Station for at tage imod dette vildfremmede Selskab. Men
da de kom myldrende ud af Toget med deres Rygsække og
flokkedes om mig og lo som glade Børn, mens de snakkede i
Munden paa hinanden, blev jeg revet med af Stemningen og
butrede paa med mit daarlige Engelsk, saa godt jeg kunde.
Det var, som vi straks blev gode Kammerater. Jeg følte mig
hjemlig iblandt dem og syntes, at de lignede opvakte danske
Højskolekarle forbavsende meget. — Tom Bryan, som jeg
9*