Previous Page  135 / 192 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 192 Next Page
Page Background

130

Da vi flyttede til Frederiksborg, besøgte han os ogsaa

her og førte flere Gange andre Englændere med sig. —

Thornton var kommet i Forbindelse med

Kvækerne

i Bir-

mingham og York, der har gjort saa meget for voksne

Folks Oplysning. De store Chokoladefabrikanter Cadbury og

Rowntree blev interesserede ved hans Fortælling om de dan­

ske Ungdomsskoler. En Dag kom Thornton til Frederiks­

borg Højskole med Mr. George Cadbury jun. fra Bournville

og Mr. Arnold Rowntree fra York. — Men det følgerigeste

engelske Besøg i Danmark var dog det, som nogle Mænd fra

den samme Kreds med Thornton til Fører gjorde i 1908.

Blandt Deltagerne var en ejendommelig begavet Skole­

mand ved Navn

Tom Bryan.

— Han var en Arbejdersøn fra

Leicestershire og havde fra sin Barndom selv m aattet slide

for Føden uden at faa nogen regelmæssig Skolegang. Senere

kom han til Studeringer. Han læste ved Universitetet i

Glasgow og tjente Midlerne dertil ved om Sommeren at

arbejde i Dokkerne. Da han var blevet Master of Arts, kom

han til at forestaa et Settlement i Syd-London, hvor der

virkedes for aandeligt Liv i den fattige Arbejderbefolkning,

og her vandt han i den Grad Folks Tillid, at han blev valgt

til Mayor (Borgmester) i sit County. — Imidlertid var han

blevet kendt med Kvækerne og lod sig optage i deres »Venne­

lag«, Society of Friends.

Den udmærkede gamle Fabrikant George Cadbury, som

havde grundlagt Havebyen Bournville ved Siden af sin

Chokoladefabrik tæ t syd for Birmingham, fik Tom Bryan

til at flytte dertil for at forvalte hans Jordegods og tage Del

i det Oplysningsarbejde, hvori Cadbury var Sjælen. Det

gjaldt om at holde Skole for de unge Arbejdere. Men hverken

Cadbury eller Bryan var klare over, hvorledes det bedst

kunde ske, da en faglig Undervisning i Forbindelse med

Kvækernes Bibelskoler ikke rigtig vilde slaa an.

Nu kom Bryan med de andre Englændere til Danmark i