130 / 192
125
— Min Hustru og jeg tog Del i dette Folkestævne, hvor
halvhundrede Tusende Mænd og Kvinder fra alle Danmarks
Egne var Vidne til den Pagt, der blev sluttet mellem den
danske Konge og Sønderjyderne. Det staar for mig som
min største historiske Oplevelse. — Nogle Uger senere talte
H. P. Hanssen og jeg paa samme Sted til adskillige Tusende,
som de danske Ungdomsforeninger havde stævnet sammen.
Det var som et fornøjeligt Andendags-Gilde efter den store
Folkefest.
Folkemøder i god dansk Aand kendte jeg ogsaa fra Askov,
naar vi samledes med Sønderjyderne i
Skibelund
Krat, og
dær havde jeg nogle Gange selv været Ordfører. —
Da jeg kom her til Frederiksborg Højskole, var jeg opsat
paa at samle Kulsvierne til lignende Møder under aaben
Himmel, hvor der ikke var Dans og Gøgl og Drikkeri, men
hvor Folk kom for a t lytte til Taler, synge sammen og
spise deres medbragte Mad i det Grønne. — Jeg fandt, at
Fruebjerg
i Gribskov, med den vide Udsigt over det vestlige
Nordsælland og med sin græsbevokste Skraaning i Læ af
de høje Bøge, maatte være et udmærket Sted dertil. Tanken
vandt Tilslutning hos gode Mænd i Amtets forskellige Egne,
og den første Sommer, vi var her, ved St. Hans-Tide, den
21. Juni 1896, holdtes der første Gang et vellykket Folke
møde paa Fruebjerg.
Der var netop i de Dage et Selskab af Sønderjyder paa
Besøg i Nordsælland, og det forhøjede naturligvis Feststem
ningen, at de med H. P. Hanssen som Ordfører tog Del i
Mødet. Desuden talte Præsten Frederik Bruun og jeg. Vore
Sommerpiger havde pyntet Festpladsen og sang flerstemmige
Sange for os. — Der var henved 2000 Mennesker til Mødet,
og det forstyrrede os ikke, at der indtraf et Regnskyl,
især da vi trængte dertil efter en lang Tørke. — Den Skæbne
har fulgt os senere, at det næsten altid har været daarligt