127 / 192
122
Jeg ser paa saadanne Møder som en vigtig Del af den
fælles folkelige »Opbyggelse« og betrag ter det som en stor
Tilbagegang, naar de udelukkende tjener til Fremme af
udvortes Oplysning og tilfældig Underholdning for T ilhører
ne. Jeg regner min Tid for mere ko stbar end som saa. —
Jeg tro r heller ikke, der kan blive synderlig F ru g t af disse
spredte Foredrag, naar man kun ser paa, hvad Kundskab
de kan bringe Folk. — Selv hvor man, i Tidens Aand,
kommer ind paa samlede Foredragsrækker over bestem te
Emner, regner jeg det ikke for meget værd. I den Hen
seende kan stedlige Lærere ved deres Aftenskoler og Læse
foreninger gøre et meget solidere Arbejde.
Naar jeg kommer til en Foredragsforening, er det i Haab
om, a t vi ved vo rt Møde skal faa folkelig Opbyggelse sam
men, ligesom man ikke gaar i Kirke for a t høre ny Lærdom
me men for a t opbygges ved Menighedens Fællesliv. — Det
er ikke for a t meddele Oplysning, men for a t vidne om det
aandelige Liv, jeg holder mine Taler omkring i Landet. Og
naar jeg ikke faar Følelsen af, a t vi har h a ft Gavn og Glæde
af Samværet med hinanden, kalder jeg Mødet for m islykket.
Selvfølgelig mener jeg ikke, a t man i disse Forsamlinger
kun skal tale om Aandslivet i det Blaa. Det vilde nok ud
arte til alm indeligt Vrøvl for de fleste af os. Jeg synes heller
ikke om, a t Talerne svømmer ru n d t i rørende Snak om
deres personlige Følelser. Den Slags Sødsuppe er der ser
veret altfor meget af i vore Foredragsforeninger. Det er
yndet af mange Tilhørere, som bliver overfladisk rørte der
ved. Men det giver ingen gavnlig Føde for det menige Folk.
— Derimod mener jeg, a t et godt historisk Foredrag med
Liv i er en sund Kost a t byde, selv om Foreningernes For-
mænd tit beder os om hellere a t tale »reliøst«, som det kaldes
her paa Sælland.
In te t Emne er for Resten ubrugeligt til folkelige Foredrag,
naar det kun meddeles ærligt, og naar Taleren har forberedt