124 / 192
119
Styrelse. — Jeg nægter ingenlunde, a t den ældre Højskoles
Mænd, som gjorde det i god Tro, har ud re tte t en stor aande
lig Gerning derved, og det fornøjer mig, a t i det mindste een
af de yngre Højskolemænd, Aage Møller ved Flensborg
Fjord, har slaaet ind paa den samme Vej. — Men jeg selv
har ikke kunnet fortsæ tte saaledes, og jeg forsvarer dette
»Frafald« med, a t Aanden har mange Maader a t virke paa,
og Aandslivet kan træde de Unge lige saa nær gennem en
Fremstilling af det sidste Aarhundredes store Folkevækkelse
som igennem Fortællinger fra den graa Oldtid.
E fterhaanden har jeg sam let Indholdet af mine historisk
poetiske Foredrag paa Højskolen om det sidste Aarhun
dredes Folkeliv herhjemme i Danmark og kun lejlighedsvis
dvælet ved visse Afsnit af den ældre Verdenshistorie, som
f. Eks. de gamle Helleneres Liv og Digtning eller det store
Gennembrud i den germaniske Folkeverden, som har sine
Hovedskikkelser i Morten Luther og William Shakespeare.
— Jeg tro r, a t de fleste yngre Højskolemænd følger de sam
me Linjer, og det kan gerne være, a t jeg ved min Frem-
gangsmaade har væ ret med til a t danne en ny Retning in
denfor den grundtvigske Højskole.
Derimod veed jeg mig fri for a t have tilskyndet til den
Udartning, der spores hos adskillige af vore unge Højskole
mænd, som under Paavirkning af den moderne Videnskab
har prøvet a t afløse den folkelige Historiefortælling med en
livlig Fremstilling af den sociale Udvikling efter Nutidens
materialistiske Livsforklaring. — God Oplysning om Sam
fundslivet bør ganske vist tages med som et n y ttig t Emne
i Ungdomsskolen. Men naar det udarter til, a t man gør en
rationel Lære om Samfundets Mekanik eller Naturudvikling
til Kærnen i sin Tale, er det et aabenbart Frafald fra Aanden
i den danske Højskole. — For mig er Danmarks Historie i
det nittende Aarhundrede Fortællingen om »et Folkeliv af