119 / 192
114
forud for mig. Og dette H aab er blevet glædelig opfyldt.
Han har ikke alene væ ret meget for vore Elever, men ved
ham er vor Højskole blevet bedre rodfæ stet b land t Nord-
sællænderne, end jeg havde m ag tet paa egen H aand.
Den mest »fremragende« Lærer, som jeg fik med til Arbej
det, var den unge theologiske K and idat
Thomas Birkedal
Bredsdorff.
— Han havde ogsaa væ ret rnin E lev paa Askov,
og jeg kendte godt hans Hjem i Jæ rnv ed Præ stegaard. Hans
Mor var en D atter af Vilhelm B irkedal, og gennem hende
var hans Sind fra Barndommen blevet fyld t af en rig aande
lig Arv. Som S tuden t havde han mødt den radikale Strøm
ning i det moderne Aandsliv, som især skyldtes Georg
Brandes, og hans bevægelige Sjæl kom derved ind i en
stæ rk Brydning af Rom antik og Realisme. Den alvorlige
Krise, som dette fremkaldte i hans indre Liv, va r endnu ikke
til Ende, da han blev Højskolelærer. Men netop dette gav
ham en mærkelig Evne til a t vinde vore Elevers Øren. :—
Mens jeg var tidlig afklaret og derfor stod mine Lærlinge
temmelig fjernt i sjælelig Henseende, va r han i fuldt Maal
ung med de Unge. Naar han, halv t begejstret og halvt
tungsindig, ta lte ud af a lt det, som gærede i hans Sind,
kunde hans Sjælestrømme blande sig med deres. Men Gærin
gen var hos ham saa meget rigere end hos dem, a t de m aatte
føle det som Livstilførsel a t faa Del deri. H an va r ogsaa
bedre egnet til Sam taler med de enkelte E lever end mig,
da det var, som om han søgte Svarene sammen med den,
han ta lte med, mens jeg gerne gav en færdig og klar Besked,
der ikke altid var tilpasset efter deres Udviklingsstade. —
Jeg tror, det er godt, naar en Ungdomsskole h ar Lærere af
begge Slags: modne Mænd, som kan gøre tydelig t Rede for
aandelige Spørgsmaal, og unge Lærere, der kan slaa Følge
med deres Elever i Higen efter en Løsning. — Ganske vist
maa den, som skal være Vejleder, ikke savne aandeligt Lys,
naar han ikke som en blind skal føre andre blinde omkring i