116 / 192
111
en saadan Trængsel, a t det ikke var muligt a t holde ordentlig
Bordskik. Folk trængte selv ud i Køkkenet og øste Kaffen
op af den store Gryde. Men det gik for sig i den største
Gemytlighed. — Da vi a tte r v ar samlede i Gymnastiksalen,
ta lte Pon toppidan. Han ønskede mig, a t jeg m aatte blive
Frederiksborg H øjskole 1896.
Arvetager efter Abbed Vilhelm, der i Valdemarstiden havde
forestaaet Æbelholt Kloster, som laa her i Sognet. Som han
van d t Ry for Gavmildhed og Lægedom, haabede Pon toppi
dan, a t jeg skulde blive en Læge for mange, som led Sjælenød
eller trængte til Sjæleføde. — Tilsidst talte Helge Hostrup
og dvælede ved de fælles kære Minder fra den Tid, da hans
Far var Præ st i Hillerød.
Det var for mig et dejligt Møde, og det fortsattes i samme
gode Aand de to følgende Dage med Taler af Præster fra
Egnen og af
Kristensen-Randers,
der hørte til mine nær