117 / 192
112
meste Venner b land t Folkehøjskolens Mænd. — Særlig glæ
dede det mig, a t Fru
Hostrup
tog O rdet og ud ta lte et h jerte
v arm t Ønske for min Gerning i Nordsælland. — Jeg svarede,
a t det havde ligget i min Tanke a t kalde Skolen »Hostrups-
Minde«. Selv om jeg havde opgivet d ette, haabede jeg dog,
a t Hostrups levende Minde skulde komme til a t præge Ar
bejdet paa Frederiksborg Højskole.
Saa snart Indvielsesmødet var omme, foer jeg ud paa
Foredragsrejser, mens min Kone og vore Medhjælpere, der
iblandt vor trofaste Veninde fra Askov Jenn y la Cour, fik
tra v lt med a t arbejde videre paa Stuernes Ordning osv. —
Jeg havde den Glæde a t faa en hel Del Indmeldelser til
Vinterskolen, hvor jeg kom frem, og saaledes kunde Skolen
aabnes, ved et ny t offentligt Møde den 3. November, med
om tren t 50 Karle, der siden øgedes til 60 i vo rt første Skole
hold.
Til Medlærere havde jeg valgt fire unge Mænd, som jeg
alle kendte fra Askov. —
Klodskov
var min H jæ lper ved den
praktiske Ordning. —
Johannes Bojesen
havde væ ret med
ved Skolens Opførelse. Han var ældste Søn af Dr. Bojesen
paa Dortheasm inde og D attersøn af Præ sten Gunni Busck,
som han i Aarenes Løb er kommet til a t ligne meget i Ydre
og Indre. Som ganske ung havde han giftet sig med
Kristine
Spangenberg,
der var opvokset i Vartovkredsen i København.
— Bojesen var uddannet til Bygmester. Men han og hans
H ustru følte Lyst til a t prøve sig i Højskolens Tjeneste. Vi
blev derfor enige om, a t de skulde fly tte med os til Frederiks
borg, og de blev de første, som byggede sig et H jem her paa
Stedet. Bojesen overtog Snedkerarbejdet ved Skolens Op
førelse, og allerede i Sommeren 1895 flyttede de ind i et Hus,
som han havde bygget sig ved det sydvestre H jørne af
Skolens Jo rd stykke. Her fødtes deres ældste H arald Boe
Bojesen, der nu er Boghandler i Aabenraa, og her fik adskil
lige af de unge Haandværkere, som arbejdede paa Højskole