153 / 192
148
skal lykkes at give de brede Lag i Hovedstaden Del i den
Folkeoplysning, der har virket til saa meget Gavn ude paa
Landet.
I »Københavns Højskoleforening« var der nogle Medlem
mer, som var kommet i Tanker om, at Foreningen, trods
det skønne Navn, den bar, var ved a t glide temmelig langt
bort fra Højskolelivet, som det føres ude paa Landet. Der
var endog adskillige af de unge i Foreningen, som næsten
intet kendte til dette Liv. Der burde derfor gøres noget for
at faa Forbindelsen styrket mellem »Højskolevenner« i Byen
og Folkehøjskolerne paa Landet.
En af dem, som var stærkest optaget af denne Tanke, var
Højskoleforeningens daværende Formand, Fiskehandler og
Fabrikant
H. P. Jensen
fra Bornholm. — Sammen med et
Par andre besøgte han mig her i Frederiksborg for at tale
om Sagen, og vi blev enige om at indbyde til et Møde paa
vor Skole i August Maaned 1911, da vor Sommerskole var
endt, og da Københavnerne paa den Tid bedst kunde faa
Ferie til en saadan Udflugt. — Mødet skulde vare en Uges
tid, og da vi drøftede, hvorledes det bedst skulde betegnes,
enedes vi om simpelt hen at kalde det
Otte Dage paa Høj
skole.
— Dermed var ikke blot Tidslængden angivet, men
det var ogsaa sagt, hvad der var Mødets Øjemed: at give
Københavnere Lejlighed til at lære Livet paa en dansk
Højskole at kende, — eller forny deres Bekendtskab der
med.
Under Forberedelserne til Mødet indtraadte der en Om
stændighed, som paa en lykkelig Maade udvidede vores
Plan. — Redaktøren af »Højskolebladet«, Helge Skovmand,
skrev nemlig til mig, at vi burde sætte os i Forbindelse med
en Kvinde ved Navn Fru
Marie Petersen
, der levede i
Ahornsgade paa Nørrebro, hvor hun som Enke havde en
lille Cigarhandel. — Hun havde ved en Syskole for halv
voksne Pigebørn fra det omliggende Kvarter faaet For