158 / 192
153
Paa Frederiksborg Højskole fik vore Otte-Dages-Møder
endnu mere Liv og Fylde, da det efter nogle Aars Forløb
lykkedes mig at faa min Ungdomsven
Helge Hostrup
til
Medarbejder derved. — Han var dengang Forstander for
Vejlby Højskole ved Aarhus. Men han gjorde os den store
Tjeneste at flytte over til os i de otte Dage med sin Kone
og deres voksne Døtre. — Dette Samvirke blev til megen
Glæde for begge Parter. Hans Taler om nordiske Digtere,
om den klassiske Kunst paa det kongelige Theater i forrige
Aarhundrede og lignende Emner fik i Københavnerne en
Tilhørerkreds, der passede som Handsken til Haanden.
Især slog det stærkt an, hvad han fortalte om sin Far, og
med de dramatiske Forestillinger, han sammen med sin Kone
og Døtre gav af Hostrups Komedier. — Da Digteren Hostrup
selv var Københavner, og da mange af hans Lystspil foregaar i
københavnske Omgivelser, var det jo ogsaa naturligt nok, at
det glædede vort Selskab at faa dem at høre af de bedste For
tolkere. Nutidens jævne Hovedstadsborgere kan godt endnu
kende »deres egne Vindeverre« deri. — Vi oplevede saaledes
en hel lille Genfødelse af Hostrups Muse, og hvad hun
skæmtende fortalte os, stod i den bedste Samklang med
Livet paa vor Skole, der i andre Henseender bygger saa me
get paa gamle Hostrups aandelige Arv.
Det var tydeligt nok en Glæde for Helge Hostrup at give
Gæsteroller her ved Hillerød, hvor han havde levet i sin
Barndom. Og det førte til, at vi tilsidst enedes om helt at
slaa vore Pjalter sammen. Han solgte sin Højskole i Jylland
og flyttede i 1920 til Frederiksborg Højskole som fast Lærer
hos os. — Dette Samarbejde, som strakte sig over de sidste
fem Aar af min Forstandertid, høstede jeg personlig stort
Udbytte af. — For hans Vedkommende førte det ham ind
i et Menighedsliv, som styrkede hans Lyst til at blive Præst.
Og dette Ønske opfyldtes omsider trods de Vanskeligheder,
som hans fremskredne Alder voldte. — Nu sidder han som