157 / 192
152
og Salmesang om Morgenen, og dær prøvede jeg i smaa
Taler at minde om det evige Liv.
Bedst af alt var det, at vi blev rigtig gode Venner med
hinanden. Ja, mer end det, jeg fik en sikker Følelse af, at
der kom et aandeligt Fællesskab imellem os. — Dette har
siden stadfæstet sig ved, at vi om Vinteren har kunnet mødes
til Foredrag og Sang i »Grundtvigs Hus«. Det er virkelige
smaa Vennemøder, vi dær har holdt med hinanden. Jeg
tror, »det maa glæde gamle Grundtvig i hans Grav«, som
man siger, at der nu i Hovedstaden, hvor han i sin lange
Levetid blev saa lidt paaskønnet, kan samles en ret stor
Flok af »rigtige Københavnere«, der synger hans Salmer og
Sange med Liv og Lyst.
Som bekendt har »Otte Dage paa Højskole« haft god
Fremgang siden Begyndelsen i 1911. — Der er nu en halv
Snes Skoler, som har taget Sagen op, og der er i alt flere
Tusende Mænd og Kvinder fra Hovedstaden, som har del
taget deri. — Det er naturligvis kun en ringe Begyndelse
til »Københavns Erobring«. Men jeg er vis paa, a t »An
grebet« er foregaaet fra den rette Kant. Det gælder om, at
vi mødes med vore Landsmænd derinde paa det rent menne
skelige Livsomraade, saaledes som det findes i de enkelte
Sjæle og i de smaa Hjem. — Naar vi betænker, a t Folke
oplysningen paa Landet netop ad den Vej er blomstret op
til en almindelig folkelig Bevægelse, maa man tro, at en
lignende Livsoplysning ogsaa kan gro frem i Storbyen paa
samme Maade.
Det er et mærkeligt Held, at vi i vore Dage, da alt deler
sig efter Partier og kun samles i udvortes Organisationer,
har fundet hinanden saa rent menneskeligt. Her er en Dør
opladt til Hjem og Hjerter, som jeg vil haabe, ikke skal
lukke sig igen. Her er der gjort en lille Begyndelse til venligt
Broderskab mellem Mennesket i Byen og paa Landet, som
kan blive til Gavn for hele Folkets Liv.