182 / 192
177
til Folkelæsning, og jeg har siden faaet mange Vidnesbyrd
om, at det har glædet jævne Mennesker, især hvor Bogen er
blevet brugt til Oplæsning i Hjemmets Kreds. — Jeg gjorde
vist ogsaa mine yngre Arbejdsfæller en Tjeneste ved at
skaffe dem en Haandbog, som de kunde bruge til folkelige
Foredrag. — Selv vore Historikere af Fag lod til at sætte
en vis Pris paa Værket, selv om de med Rette frakendte det
strengt videnskabeligt Værd og fandt min Fremstilling meget
ensidig. Markus Rubin ytrede f. Eks., at jeg hellere skulde
have kaldt min Bog »Grundtvigs Historie« end hele det dan
ske Folks. Men jeg er godt tilfreds med, at de dog aner
kendte Værdien af, at der her var givet en selvstændig Be
lysning af Folkets Historie fra et grundtvigsk Synspunkt.
Sidste Hefte af »Det danske Folks Historie i det 19. Aar-
hundrede« udkom faa Dage, før Verdenskrigen brød ud. Det
gav mit Arbejde en vis Runding, at det saaledes blev afslut
tet, netop som den store Omvæltning i Verdensforholdene
kom til at indlede et helt nyt Tidsrum i vor folkelige Til
værelse.
I Krigsaarene kunde jeg ikke fortsætte min frodige Bog
avl. Men jeg lagde derfor ikke Pennen til Side. Jeg tog
tværtimod fat paa et stort Emne, som Verdensbegivenhe
derne oplivede for mig. Jeg gav mig nemlig til at skrive
det engelske Folks Historie
lige fra den Tid, da Angelsakserne
drog over Vesterhavet, til vore Dage, da Englands Magt har
bredt sig over Havene til alle Verdens Egne. — Jeg tænkte,
at det vilde være nyttigt for den danske Ungdom at faa en
folkelig Fremstilling af dette. Og jeg naaede virkelig at faa
den ført op til Slutningen af det 19. Aarhundrede. Men af
indre og ydre Grunde har jeg aldrig bragt det store Manu
skript til Trykkeriet. — Det kan vist ogsaa være gavnligt
for en Skribent at lade nogle af sine Frembringelser blive
inden for Hjemmets Døre. — Jeg har overladt Haand-
Holger Begtrups Levned. II.
12