183 / 192
skriftet til min Søn og Eftermand, Frederik Begtrup, i det
Haab, at han kan bruge Dele deraf til sine verdenshistoriske
Foredrag, der ofte handler om den angelsaksiske Folke-
verden.
Som en lille Frugt af dette omfattende Arbejde maa det
regnes, naar jeg, efter Opfordring fra »Udvalget til Folke
oplysnings Fremme«, ifjor lod trykke »en folkelig, historisk
Fremstilling« af
Britisk Sydafrika.
Den kan staa som en
Prøve paa, hvorledes jeg havde tænkt at fortælle om de for
skellige Dele af The British Empire i den henlagte Englands
historie.
Efter Verdenskrigen har jeg ikke haft noget større Værk
paa Stabelen, skønt Bogen om Grundtvigs kirkelige An
skuelse stadig ligger mig paa Samvittigheden. — Da min
Ungdomsven
Jakob Knudsen
døde, skrev jeg i 1918 hans
Levned. — Jeg har ogsaa skrevet smaa Levnedsbøger om
Ludvig Schrøder
og
Christen Kold.
— For et Par Aar siden
fik Islands Biskop, Jon Helgason, mig til a fsk riv e en kort
Grundtvigs Saga
, der blev oversat paa Islandsk, men siden
ogsaa udkom paa Dansk. Det var et fornøjeligt Arbejde for
mig.
Men ellers er det mig næsten til Plage, a t jeg har faaet Ry
som Grundtvigs-Kender og stundom tituleres »Professor i
Grundtvig«. — Det fører nemlig til, at mange Folk henven
der sig til mig, naar de vil have et eller andet oplyst om
Grundtvigs Liv eller Skrifter. De tror, at jeg kan Grundtvig
udenad paa mine Fingre, og da jeg af Forfængelighed og
Hjælpsomhed nødig lader deres Spørgsmaal ubesvarede,
koster det mig ikke saa lidt Tid at tilfredsstille deres Øn
sker.
I de senere Aar, da Grundtvigs Højskoletanker er blevet
noget kendt i fremmede Lande, har jeg ogsaa faaet mere
at gøre, end jeg skøtter om, med at skrive historiske Rede
gørelser derfor til Oversættelse paa fremmede Sprog. Jeg trø-
178