189 / 192
184
fremme i sit selvstændige, praktiske Arbejde, gjorde os den
Glæde at vende tilbage til os for at optage Gerningen som
Højskolelærer. — Det var vor næstyngste Søn,
Frederik
Lange Begtrup
, som er født her paa Skolen Aaret efter dens
Grundlæggelse. — Han var blevet polyteknisk Kandidat i
en ung Alder og rejste kort efter til Amerika, hvor han
opnaaede en god Stilling som kemisk Leder af en stor Fa
brik i Kentucky. Men efter tre Aars Forløb fik hans historisk
poetiske Anlæg Overhaand i hans Sind. I 1922 kom han
hjem til Danmark og blev Lærer her ved Skolen. Aaret efter
giftede han sig med en Datter af vore gamle Askovvenner,
Jacob og Ingeborg Appel. Og nu behøvede jeg ikke længer
at lede om en Arvetager til min Livsgerning.
I 1924 gjorde han og jeg en herlig Rejse over til de Danske
i Amerika, og Aaret efter ordnede vi Sagerne herhjemme
saaledes, at han blev Frederiksborg Højskoles Forstander,
mens min Kone og jeg byggede os et rummeligt Aftægtshus
i »Forsøgshaven« midt imellem Skolen og Kirken. Vi kaldte
det Æbelholt, dels fordi det laa i den gamle Æblehave, og
dels til Minde om Klosteret Æbelholt, der i Middelalderen
laa her i Sognet.
Min Søn er nu Skolens Ejer og eneste Leder. Men jeg er
Lærer hos ham og har omtrent det samme Antal Foredrag
paa Skolen som før. — Jeg kunde ikke tænke mig en bedre
Livsordning for os og kan med Sandhed sige, at »Snorene er
faldne for mig paa liflige Steder«.
Det har ikke i mindste Maade været pinligt eller blot
vemodigt for mig at opgive min Stilling som Højskolens
Forstander. Jeg har jo ogsaa Arbejde nok imellem Hæn
derne: mine Timer paa Skolen, som næsten altid opliver mig,
mine Foredragsrejser, som jeg endnu ikke har indstillet, og
mit Skriveri, som jeg nu kan drive med mere Ro og bedre
Samvittighed end før, da jeg stundom syntes, at jeg stjal
Tiden dertil fra andre Pligter.