181 / 192
176
— Dette gik i fire Aar, og her var jeg endnu mere Hoved
leverandør selv end før.
Disse Tidsskrifter gav mig den bedst mulige Lejlighed til
at udtale mig frit og personligt om alle aandelige Spørgsmaal,
som laa mig paa Hjerte. Og naar jeg standsede Udgivelsen
ved Nytaar 1909, var det kun, fordi jeg var kommet i Gang
med et nyt bogligt Arbejde, hvorpaa jeg maatte anvende al
min skrivende Kraft.
En Dag i Foraaret 1908, da jeg var i Birkerød og gik langs
Gærdet om Præstegaardshaven, som altid bringer mig i
minderig Stemning, kom det som en Solstraale gennem
Skyer til mit Sind, at jeg kunde skrive en Bog om
Det
danske Folks -Historie i det 19. Aarhundrede.
— Det Emne
havde længe været Hovedindholdet af mine Foredrag paa
Højskolen, og nu var jeg blevet saa fortrolig dermed, at jeg
turde paatage mig at give en sammenhængende skriftlig
Fremstilling deraf.
Da jeg forelagde min Plan for Peter Nansen og Ernst
Bojesen paa Gyldendals Kontor, fandt de den udmærket. —
»Den Bog har sgu Basis!« sagde den praktiske Bojesen. —
Vi blev enige om, at Værket skulde udsendes i Hefter, efter-
haanden som jeg fik det skrevet. Derved bandt jeg mig selv
til at arbejde støt dermed for ikke at narre dem, der tegnede
sig som Købere. Det lykkedes mig ogsaa at fuldføre det
store Skrift paa fire Bind i planmæssig Tid, d. v. s. i Løbet af
fem Aar 1909—14. — Jeg fik Niels Skovgaard til at tegne
et Omslag, der fremstiller, hvorledes den unge Karl, efter
Oehlenschlagers Digt, pløjer Guldhornet op af Marken. Det
fandt jeg, var et smukt Sindbillede for en folkelig Historie
bog. — Oplaget var stort. Men Afsætningen var saa god, at
der efter nogle Aars Forløb maatte udsendes en ny, lidt for
kortet Udgave i to Bind med mange Billeder, som Helge
Holst samlede for mig med megen Omhu.
Jeg naaede saaledes det Maal at skrive et historisk Værk