178 / 192
173
Brevveksling og de »Poetiske Skrifter« fra 1851 til 1872, som
endnu manglede i den store smukke Udgave, som Svend
G rundtvig havde planlagt, og hvoraf de 7 første Bind længe
havde foreligget.
Da disse bindstæ rke Værker ikke kunde ventes a t faa
mange Købere, søgte jeg paa Arvingernes Vegne om offentlig
Hjælp til deres Udgivelse, og det lykkedes da ogsaa a t faa et
anseligt Tilskud dertil, dels paa Finansloven og dels af Carls-
bergfondet og den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse. —
For m it Vedkommende paatog jeg mig a t udgive
Vartov-
Prædikener
,
1839
—
60.
— Det blev et meget sto rt Arbejde,
da jeg m aa tte gennemlæse alle Opskrifterne til 30 Aargange
for a t gøre Udvalg ib landt dem og bagefter egenhændig af
skrev alle de Prækener, som jeg udtog til Trykning. Men
G rundtvig er saa hyggelig a t sysle med, a t jeg ikke blev
træ t af det vidtløftige Skriveri. — Ved Udgaven af G rundt
vigs Breve, der blev besørget af hans Sønnesøn, Dommer
S tener Grundtvig, og Magister Georg Christensen, blev jeg
kun b rug t som ansvarsløs Raadgiver. Og det samme gælder
de »Poetiske Skrifter«s to sidste Bind, der nu endelig kommer
i T rykken med Georg Christensen som Udgiver.
De mange, mange Timer, jeg har brugt til a t studere
■Grundtvigs skriftlige E fterladenskaber, har aldrig træ tte t
mig. Jeg har erfaret Sandheden af, hvad Professor Fredrik
Nielsen en Gang sagde til mig: »Mens I. P. Mynster ikke
altid vinder ved nærmere Bekendtskab, kommer man til at
holde mere af Grundtvig, jo nærmere man lærer ham at
kende.« — Ved a t læse de Breve og Optegnelser, som han
har skrevet uden Tanke paa Offentliggørelse, faar man et
levende Ind try k af, hvor grundærlig og ægte han var i hele
sit Væsen.. Han kan taale a t ses i Lønkammeret, i Studere
værelset og Dagligstuen uden a t miste noget af sit Menneske
værd derved. — Jeg har, ved a t gaa ham efter i Sømmene,
fundet, a t han var sund lige til H jerteroden, hvor meget