175 / 192
170
udmærkede Skolemand
Ludvig Chr. Müller.
Han var ikke
saa dybsindig som Kold. Men han kunde fortælle Israels og
det danske Folks Historie med et saadan t Liv, a t det gav
hans Tilhørere Syn for Aandens Verden, som han sjælden
ligefrem ta lte til dem om. Jeg har ti t set et Forbillede for
mig i denne danske Sagamand, som G rundtvig regnede
bland t sine bedste Disciple.
Med Bogen om Berg digtede jeg saa a t sige min politiske
Interesse fra mig, og i de to følgende Aar var jeg saa stæ rk t
sysselsat med m it daglige Arbejde paa Højskolen, a t jeg ikke
fik Pennen synderligt i Gang til andet. — Men i 1898 fik
jeg S tødet til et ny t bogligt Arbejde, som laa min aandelige
Virksomhed meget nærmere end Bergs Liv.
Der udkom nemlig i November det Aar en Bog af K irke
historikeren
L. Koch
om Grundtvigianismen og Indre Mis
sion, som rørte stæ rk t op i mine Følelser ved det vrange
Billede, Koch gav af Grundtvig og hans Venner, især da han
tydelig ud talte, a t den grundtvigske Bevægelse nu stundede
mod Graven. — Jeg syntes, a t der burde gives et k raftig t
Svar paa dette, og i min begejstrede Stemning skrev jeg
i Løbet af en Uge et lille Flyveskrift, som jeg kald te:
Grundtvigianismens Fremgang i vor T id
,
et Genmæle mod
Provst L. Kochs Forsøg paa at skrive dens Gravskrift.
— Dette
Skrift udkom i Midten af December 1898 og v ak te en Del
Opsigt.
Men det vigtigste var, a t Harmen over Kochs overfladiske
Behandling af Grundtvigs Livsgerning drev mig til for Alvor
a t tage dette store Emne op. — Den sidste Sætning i mit
korte Genmæle lød saaledes: »Jeg haaber derfor, a t P rovst
Koch ikke skal blive ene om a t skrive Grundtvigianismens
Historie i Danmark!« Og dette skrev jeg med den Tanke at
forpligte mig selv til a t tage denne store Opgave paa mig.
Jeg havde længe syslet med Grundtvigs Skrifter og havde
holdt mange Foredrag om hans Liv. Men nu besluttede jeg