172 / 192
167
i de sidste Maaneder af sit Ophold kommet i Gang med at
holde Aftenmøder med Bibellæsning og Sam taler i forskellige
Hjem, som laa i Skolens Nærhed. Og derved var en Del af
vor Frimenigheds Medlemmer blevet saaledes kn y ttet til
ham, a t de — lidt sent — fik Ønsker om a t bruge ham som
Præst.
Dette førte til, a t Karl Nielsen efter sin Afrejse kom til
a t holde Bibelmøder og K irketjeneste hos os en Gang om
Maaneden for dem, der ønskede det, uden at dette greb for
styrrende ind i vor Samling omkring Niels Dael. — De to
Mænds Forkyndelse stemmer saa godt sammen, som man
kan vente det, naar den ene er gammel og erfaren, den anden
ung og fyrig. Det har heller ikke gjort ringeste Brud paa
Fælleslivet, a t de to saa a t sige blev plantede i samme Bed.
— Men min Glæde derover varede desværre kun kort, da
Karl Nielsen for nylig har ladet sig vælge til Brückers E fter
følger som Frimenighedspræst i Aagaard og derfor nu kun
kan komme her som en sjælden Gæst. — Jeg trøster mig dog
ved, a t vi fremdeles har vor gamle Præst, som vi alle kan
samles om til god Opbyggelse.
Skulde jeg sige, hvad jeg regner for vor største Lykke her
i Menigheden, saa er det, a t vi alle føler, a t Fællesskabet om
Daab og Nadver er Kristenlivets eneste sande Grundvold.
Men det er ogsaa opbyggeligt a t høre en Forkyndelse, som
gaar ud fra dette, og som aander det største Frisind med
Hensyn til alle andre saakaldte kirkelige Spørgsmaal.
A lt hvad vor Kristen-Menighed
End sukker for i Aanden,
Naar Tro og Daab vi holder ved,
Meddeles efterhaanden, —
Og takker vi for Vand og Brød,
Os Vinen skænkes himmelsød
Med Heltem od til Striden.