174 / 192
169
kelte Gange ind i Bladpolemik. Men det er en Sport, som
jeg for længe siden har givet Afkald paa. Derimod voksede
mine B idrag til »Danskeren« og »Højskolebladet« efterhaan-
den til større T id sbetragtninger og historiske Afhandlinger,
især Levnedstegninger af fremragende Mænd.
Men først i mine sidste Askovaar fik jeg et omfattende
bogligt Arbejde a t sysle med. Det var Mindeskriftet om
C.
Berg
, som jeg skrev efter Fru Bergs Ønske, og som kostede
mig meget Arbejde. — Det lykkedes mig a t redde mange
Træk af Bergs Ungdomsliv fra Forglemmelse, og paa dette
Omraade blev min Bog om ham et værdifuldt Kildeskrift.
Men det kan gerne være, a t jeg i min Samleriver tog saa
meget med, a t Fremstillingen blev lovlig bred for mange
Læsere. Men den blev i al Fald modtaget med Glæde i de
folkelige Kredse, hvor hans Minde især holdtes i Ære.
Jeg standsede min Fortælling ved 1866, da Berg stod ved
Begyndelsen af sin store politiske Virksomhed. Det forekom
mig umuligt a t gennemarbejde det vældige Stof, som her
svulmede op om m it Emne. Det m aatte blive en Opgave for
en H istoriker af Fag, som har Taalmodighed til at pløje de
Bjerge af Papirer, som hører dertil. Berg plejede selv a t
sige: »Min H istorie ligger i Rigsdagstidenden.« Han kunde
have føjet til: og i alle Landets Aviser gennem 25 Aar. Men
disse Dokumenter gemmes jo trolig i vore Bogsamlinger,
saa der gaar ikke meget ta b t ved, a t denne anden Del af
Bergs Liv, der breder sig over hele vor politiske Historie
fra 1866 til 1892, endnu ikke er skrevet.
Bogen, som jeg kald te:
Christen Berg, en dansk Politikers
Udviklingshistorie,
fik jeg først fra Haanden i 1896, da jeg
var kommet her til Frederiksborg, og jeg undrer mig endda
over, a t jeg kunde faa den gjort færdig paa en Tid, da jeg
v ar saa stæ rk t op taget af min ny Skoles S tartning. — Det
Afsnit, som det fornøjede mig selv mest a t skrive, var Bergs
Seminarietid i Ranum , fordi jeg her kunde dvæle ved den