184 / 192
179
ster mig ved, at yngre Mænd, f. Eks. Frederik Schrøder i
Askov, kan gøre den Slags Ting nok saa godt som mig.
E t andet bogligt Arbejde, som har optaget mig en Del i
de-sidste Aar, og som har været mig til megen Glæde, har jeg
faaet i Arv efter afdøde Dr. med.
H. P. B. Barfod
, der paa
sine gamle Dage fik den udmærkede Idee, at indsamle
Minder fra gamle grundtvigske Hjem.
— Han raadførte sig
med mig derom, og efter hans Død har jeg fortsat dette.
Og nu er jeg endelig naaet til at nedskrive
mine egne
Minder.
— Det er et Skrivearbejde, som jeg i mange Aar
har glædet mig til. Men først nu, da jeg er blevet 70 Aar,
har jeg faaet Lov af min Kone at tage fat derpaa. — Jeg
veed jo ikke, om dette skal blive min sidste Bog. Der er
andre Opgaver, som endnu ligger for mig, og da jeg paa en
Maade er gaaet paa Aftægt, kan jeg med bedre Samvittig
hed end før sidde ved Skrivebordet. — Hvor længe Tanke
og Haand vil være rede som hidtil, veed jeg naturligvis ikke.
Men jeg finder, at det er en herlig Sysselsættelse for en
gammel Mand at leve med Minderne og se at gøre dem
frugtbare med Pennen saa vel som med Munden. Har man
mindre Kraft at sætte ind i et saadant Arbejde, saa bødes
der mærkeligt derpaa ved et langt Livs Øvelse i Brugen af
dem begge.
12
*