191 / 192
186
For min dygtige Kone har det vel nok været sværere at
flytte fra den store Virksomhed, hvori hun fyldte saa godt.
Men heldigvis har hun ikke faaet Tid til at savne den, thi
ogsaa her paa Æbelholt har hun faaet Hænderne fulde af
nyttigt Arbejde i Hus og Have. — Desuden er vi sjælden
uden Gæster, og især har vi tit Besøg af vore Børn og mange
Børnebørn, saa der er nok at tage Vare for en Husmoder.
Hun kunde slet ikke overkomme det, hvis vi ikke havde
vor eneste ugifte Datter, Elisabeth, kaldet »Bette«, boende
hos os. — Jeg tør lige saa lidt lovprise hende som Johanne
i denne Bog, hvor megen Grund jeg saa end har dertil. Men
jeg maa dog sige, at Gud har givet hende sjældne Gaver til
at tage sig af Børn. Hun har en fri Børneskole med omtrent
60 Elever. Men det hindrer hende ikke i a t være som en an
den Mor for sine Søskendes Børn, der altid hænger om hende.
Det er sandelig »et jævnt og muntert, virksomt Liv«, der
føres omkring mig her paa Æbelholt, for ikke a t tale om,
at vi naturligvis daglig tager Del i, hvad der foregaar ovre
paa Højskolen. — Saaledes rører Livet sig om os, mens vi
dog ogsaa har Stunder til at tænke over, hvorledes vi som
gamle skal berede os til det næste, som venter os efter
Naturens Lov.
Alderdommen er for mig lige saa lykkelig, ja, aandelig
talt, bedre end nogen anden Tid af mit lange Liv. — Jeg
havde længe glædet mig til at fylde Halvfjerds. Og jeg blev
ikke skuffet i mine Forventninger til den Mærkedag. Det
blev en af de bedste Fester, jeg har oplevet, præget af det
Lys og den Varme, som vi kan finde i et stort Vennelag. Jeg
har ogsaa haft Sjælegavn af alle de Tanker, som en saadan
Dag maa fremkalde. Jeg har levet i mine Minder som aldrig
før, — langt rigere end jeg med min Pen kan beskrive det.
Men jeg har dog haft en særlig Glæde af i denne Bog at frem
drage noget af det, som jeg i Aarenes Løb har oplevet under
Guds naadige Førelse.