175 / 187
Anmeldelser
Københavnførog nu
-
ogaldrig. Redaktion og billedteksterBoBramsen. UdgiverPalleFogt-
dal. 11 bd. i subskription. Bd. 3 Strøget og Gammel Strand. AfJan Møller, 1988,512 s. Bd. 4
Nordfor Strøget. AfAllan Tønnesen, 1988, 552 s.
De to bind, der her skal omtales, omfatter de ældste dele af København uden for Slotshol
men. Det er områder, hvis historie helt afgørende er præget af de store bybrande 1728 og
1795 og englændernes bombardement 1807. Efter hver af disse tre store ødelæggelser for
søgte bystyret at regulere gadenet og bebyggelse, men mange træk af det selvgroede
middelalderlige gadenet overlevede og er bevarede den dag i dag ligesom dele af det hel
støbte og karakteristiske gadebillede, der blev skabt med de sk. »ildebrandshuse«. Dette
klassiske København er i de sidste godt 100 år blevet angrebet af den befolkningsmæssi
ge og trafikale udvikling, nye erhvervs-og forretningsmønstre o.s.v.-og nye stilidealer i
arkitekturen foruden det, der er blevet kaldt »Københavns fjerde store katastrofe - sane
ringen«. Det har været kamppladsen par excellence i striden om byfornyelsen. De mere
og mindre heldige resultater af denne udvikling i enkeltbygninger og i sammenstødet
mellem ældre og nyere bygninger kan vi se omkring os og i de billedserier, som fremlæg
ges i dette værk.
Som nævnt i omtalen af værkets bind 1 og 2 er det anlagt som en topografisk vandring
gennem byen. Det betyder, at det ikke kan og skal rumme en samlet behandling af disse
forhold. De må omtales mere stykkevis og delt, hvor der på vandringen rundt ibyen kan
blive anledning til det. Især i bd. 4 synes forfatteren at have været meget opmærksom på
at få nogle overordnede træk i byens udvikling frem.
Bind 3 er skrevet af kontorchefJan Møller, der tidligere har skrevet en serie bøger om li
vet i København på forskellige tider. På de første sider præsenteres begrebet Strøget,
hvordan det gradvist opstod med anlægget af et sammenhængende stræk af gader, hvor
Østergade efter anlægget af Kgs. Nytorv og med de finere butikkers etablering blev en
yndet promenade. Derefter følger en vandring ned ad Østergade, derpå i de tilligende ga
der og omkring Nikolaj kirke og så fremdeles ned ad Strøget med afstikkerre ned til
Stranden.
Forfatteren disponerer sine enkelte afsnit meget varieret: han kan begynde kronolo
gisk eller med en god iagttagelse eller historie; i en gade fremhæves bebyggelsesforløb
eller gadenavn, i en anden beboere. I vandringen ad Østergade er det forretningerne og
det promenerende borgerskab, der har hovedrollen. Det er klart, at det til en vis grad
må
være sådan, og at der kan skrives ganske levende på den måde, men det bliver nemt en
vandring med mange flimrende indtryk.
Forfatteren påpeger, at Østergade er et af de få områder, der ikke er blevet berørt af bran
de og bombardementer, men til gengæld er der sket nedrivninger og ombygninger, så der
kun er få rigtig gamle huse tilbage. Noget tyder på, at det er farligt for huse at ligge i et
city-kvarter. Man kunne have ventet et forsøg på at indkredse lidt af city-begrebets æste
173