Previous Page  175 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 187 Next Page
Page Background

Anmeldelser

Københavnførog nu

-

ogaldrig. Redaktion og billedteksterBoBramsen. UdgiverPalleFogt-

dal. 11 bd. i subskription. Bd. 3 Strøget og Gammel Strand. AfJan Møller, 1988,512 s. Bd. 4

Nordfor Strøget. AfAllan Tønnesen, 1988, 552 s.

De to bind, der her skal omtales, omfatter de ældste dele af København uden for Slotshol­

men. Det er områder, hvis historie helt afgørende er præget af de store bybrande 1728 og

1795 og englændernes bombardement 1807. Efter hver af disse tre store ødelæggelser for­

søgte bystyret at regulere gadenet og bebyggelse, men mange træk af det selvgroede

middelalderlige gadenet overlevede og er bevarede den dag i dag ligesom dele af det hel­

støbte og karakteristiske gadebillede, der blev skabt med de sk. »ildebrandshuse«. Dette

klassiske København er i de sidste godt 100 år blevet angrebet af den befolkningsmæssi­

ge og trafikale udvikling, nye erhvervs-og forretningsmønstre o.s.v.-og nye stilidealer i

arkitekturen foruden det, der er blevet kaldt »Københavns fjerde store katastrofe - sane­

ringen«. Det har været kamppladsen par excellence i striden om byfornyelsen. De mere

og mindre heldige resultater af denne udvikling i enkeltbygninger og i sammenstødet

mellem ældre og nyere bygninger kan vi se omkring os og i de billedserier, som fremlæg­

ges i dette værk.

Som nævnt i omtalen af værkets bind 1 og 2 er det anlagt som en topografisk vandring

gennem byen. Det betyder, at det ikke kan og skal rumme en samlet behandling af disse

forhold. De må omtales mere stykkevis og delt, hvor der på vandringen rundt ibyen kan

blive anledning til det. Især i bd. 4 synes forfatteren at have været meget opmærksom på

at få nogle overordnede træk i byens udvikling frem.

Bind 3 er skrevet af kontorchefJan Møller, der tidligere har skrevet en serie bøger om li­

vet i København på forskellige tider. På de første sider præsenteres begrebet Strøget,

hvordan det gradvist opstod med anlægget af et sammenhængende stræk af gader, hvor

Østergade efter anlægget af Kgs. Nytorv og med de finere butikkers etablering blev en

yndet promenade. Derefter følger en vandring ned ad Østergade, derpå i de tilligende ga­

der og omkring Nikolaj kirke og så fremdeles ned ad Strøget med afstikkerre ned til

Stranden.

Forfatteren disponerer sine enkelte afsnit meget varieret: han kan begynde kronolo­

gisk eller med en god iagttagelse eller historie; i en gade fremhæves bebyggelsesforløb

eller gadenavn, i en anden beboere. I vandringen ad Østergade er det forretningerne og

det promenerende borgerskab, der har hovedrollen. Det er klart, at det til en vis grad

være sådan, og at der kan skrives ganske levende på den måde, men det bliver nemt en

vandring med mange flimrende indtryk.

Forfatteren påpeger, at Østergade er et af de få områder, der ikke er blevet berørt af bran­

de og bombardementer, men til gengæld er der sket nedrivninger og ombygninger, så der

kun er få rigtig gamle huse tilbage. Noget tyder på, at det er farligt for huse at ligge i et

city-kvarter. Man kunne have ventet et forsøg på at indkredse lidt af city-begrebets æste­

173