Anmeldelser
kunsthistorikeren, mag. art. Karin Kryger, der i samarbejde med en i 1983 nedsat monu
mentbevaringsgruppe, har udpeget 1795 af disse gravsteder som bevaringsværdige -
heriblandt mange med adskillige monumenter på. Rapporten omfatter en helhedsvur
dering af kirkegården samt en gennemgang af kirkegårdens enkelte afsnit med en ka
rakteristik af disse. Derefter følger en fortegnelse over de bevaringsværdige monumen
ter, med angivelse af bevaringskriterier samt en prioritering af det enkelte monuments
bevaringsværdi, i såvel kunsthistorisk, som personalhistorisk henseende.Altsammen et
godt, grundigt og hensigtsmæssigt arbejdsredskab for den detailplanlægning, som nu
skal finde sted.
På Assistens kirkegård står vi overfor en ganske enestående monumentrigdom og et helt
specielt miljø i byen, grundet kirkegårdens store udstrækning og dens specielle historie.
Her er virkelig historiske hensyn at tage, hvilket turde være indlysende for alle - ikke blot
en lille gruppe af kulturhistorisk indforståede - for her ligger vores store internationale
navne, H. C.Andersen og Søren Kierkegaard begravet, og her ligger folk af største betyd
ning for vores nationale identitet som Fr.Kuhlau og Peter Faber, for nu blot at nævne nog
le.
Men det er ikke blot monumenterne, der skal bevares, det er også beplantningen. Dels
af historiske og botaniske hensyn, idet her findes mange sjældne vækster, dels af hensyn
til det rige fugle- og dyreliv på kirkegården.
Assistens Kirkegårdene, som det oprindelige navn var, blev anlagt som afløsning af kir
kegårdene inde i byen, således at hvert enkelt sogn havde sit område på kirkegården.
Den ældste del anlagdes i 1760, det er den del, hvor de virkelig gamle monumenter er
koncentreret, og som nu agtes udlagt til »musealt område«.
I starten var det kun fattigfolk, der blev begravet her, men det ændredes snart, og i 1802
og 1806 måtte kirkegården udvides kraftigt, således at den kom til at strække sig helt ud
til Jagtvej.
Denne udvidelse er hovedsagelig identisk med det område, som nu foreslås udlagt til
mindepark. Senere er der i flere omgange inddraget yderligere arealer.
Det er karakteristisk, at de enkelte afdelinger har været opdelt i underafdelinger, tilhø
rende de enkelte sogne - ja, ikke blot det, men også reformerte, katolske og græskkatol
ske menigheder har deres begravelsespladser her, hvilket medvirker til at give enkelte
afdelinger et ganske specielt præg, som det må være magtpåliggende at fastholde.
Ved planlægningen af kirkegårdens fremtid er der tale om at forene meget forskelligar
tede behov: dels behovet foret rekreativt område for lokalbefolkningen, dels bevaringen
af områdets særlige karakter med hensyntagen til de historiske monumenter og den hi
storiske beplantning. Det er forskelligartede hensyn, som nødvendigvis må føre til kon
flikter - konflikter, som allerede består i dag. Fra gammel tid har der været tradition for, at
benytte kirkegården som udflugtsmål, hvor man drog ud med sin madkurv - den lå jo
oprindelig langt uden for byen. Men tiderne og menneskenes adfærd har ændret sig og
stødende og støjende adfærd og hærværk er stigende problemer, her som på andre kirke
gårde.
Disse problemer søger man i dispositionsforslaget løst ved opdeling i områder med
hver sin funktion og karakter, men man kan nok være lidt skeptisk med hensyn til, om
dette er tilstrækkeligt til at løse problemet.
178