183 / 187
Anmeldelser
lejligheder i København. Om dette 200-årige selskabs virksomhed i de sidste 25 år har
dets ordførende administrator berettet i et sobert sprog, velgørende frit for modernismer.
Ved passende lejligheder bringes der historiske oversigter. Bogen er pænt trykt og oplivet
af farvebilleder.
En meget lang række personer har gennem de forløbne 200 år gjort et stort uegennyt
tigt arbejde i dette selskab og ved gaver gjort det muligt at hjælpe hurtigt, uformelt og
gerne, for uanset al offentlig forsorg er der fortsat brug for privat velgørende virksomhed.
Det har været selskabets hensigt med denne beretning at udbrede kendskabet til dets
virksomhed. Måtte denne omtale bidrage hertil.
Egil Skall
Jørgen Hatting: For kongen og staden. Studenterkorpset 1801-1864. København 1988. Her-
novsforlag. 137 s. Hl. Pris: kr. 160,-.
Da englænderne i 1801 nærmede sig København meldte bl.a. studenterne sig med 1659
som forbillede til byens forsvar. Med overhofmarskal A. W. Hauch som chef dannede de
det 1100 mand store »Kronprinsens Livkorps«, der uden at komme i kamp opløstes igen i
juli s.å., men genoprettedes da København påny var truet i 1807, hvor det under bevogt
ningsopgaver på voldene blev udsat for bombardementet; seks medlemmer blev dræbt
og flere kvæstet. Med den aftagende krigsfare dalede tilslutningen og i 1812 indførtes
tvungent medlemsskab for alle studenter med eksamen artium. Forinden, i 1808, da
Kronprinsen kom på tronen, var navnet ændret til »Kongens Livkorps«. Frem til 1848
holdtes årlige eksercitser, der med tiden mere blev folkeforlystelser for Korpsets med
lemmer og københavnerne i skøn forening. Ved krigsudbruddet i 1848 fik det bevogt
ningsopgaver i København, men blev overflødigt med indførelsen af den almindelige
værnepligt i 1849, hvorefter det reelt kun fandtes på papiret, indtil den endelige nedlæg
gelse fandt sted i juli 1864.
Bogen giver et underholdende indblik i studenterlivet i første halvdel af 1800-tallet
med deres interesse for den gryende liberalisme og afslappede holdning til begrebet dis
ciplin, der må have givet de professionelle officerer grå hår ihovedet. Korpsets uniforme
ring og bevæbning, de gældende regulativer og befalingsmændenes udvælgelse beskri
ves. Uniformsanskaffelsen kunne være en økonomisk belastning for den enkelte, lige
som korpsets egen økonomi var anstrengt, en situation der søgtes afhjulpet med inddri
velse af mulkter ved disciplinærforseelser i stedet for frihedsstraffe. Som en rød tråd
fremgår det, at en stor del af det 19. århundredes kendte navne inden for kulturliv og poli
tik tilbragte deres ungdomsår i Kongens Livkorps. Bl.a. kan nævnes H. C. Ørsted,St. St. Bli
cher, Ingemann, Oehlenschlåger, H. C. Andersen, Knud Lyhne Rahbek, Poul Martin Møl
ler, Orla Lehmann og den norske politiker Georg Sverdrup. Forfatteren citerer i høj grad
fra de deltagendes erindringer og krydrer fremstillingen med forskellige lejlighedsdigte.
Bogen er illustreret og skrevet i et ligefremt og let læst sprog, omend der er sluppet enkel
te inkonsekvenser med, som når forfatteren siger, at stemningen i marts 1801 mindede
om stemningen i marts 1848, eller at Påskedag i 1801 var den 9. april, når det var Skærtors
181