Previous Page  184 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 184 / 187 Next Page
Page Background

dag den 2. (pp. 20 og 22). Hist og her burde et ord være forklaret - hvor mange ved umid­

delbart, at en chakot er en militær hovedbeklædning (p.

77)1

Kildegrundlaget er først og

fremmest Livkorpsets eget arkiv i Rigsarkivet, og derudover trykte erindringer. Til

gengæld er fremstillingen totalt blottet for noter og kildehenvisninger. En bog bliver ikke

tør og mindre læsevenlig, fordi den indeholder et noteapparat!

»For Kongen og Staden« er en uprætentiøs fremstilling af et kuriøst emne, der hidtil ikke

har haft nogen større bevågenhed.

Peter Buntzen

Anmeldelser

RigborgJørgensen: Børn a f arbejderklassen. Socialpolitiskforlag, Kbh. 1988.

Der er efter min mening tit langt mellem snapsene inden for erindringsgenren. Men Rig­

borg Jørgensens erindringer: Børn af arbejderklassen er en klar undtagelse. En bog, som

man sluger i en mundfuld - og som sidder i baghovedet længe efter.

Rigborg Jørgensen blev født i Viborggade i 1922, som efternøler til en forslidt rengø­

ringskone på Finsen - og en - periodevis arbejdsløs - havnearbejder. I bogen fortæller

hun om sine første 14 leveår, udspændt mellem hjemmet, gaden, skolen, arbejdet og som

Rødfalk i DUI.

I sin bog lægger hun ikke skjul på, at der var langt mellem de lyse stunder i barndom­

men. Men - og det er et vigtigt men - hun giver os også en indsigt i, hvordan børn og

voksne kunne overleve forhold, som de fleste i dag kun har hørt om. Det sociale netværk

mellem familierne i de store lejekaserner var helt afgørende for, at der, på trods af fattig­

dom og sult, kunne skabes trygge rammer for børnenes opvækst. I Rigborg Jørgensens

tilfælde blev nabokonen - fru Hansen - en forgudet erstatning for hendes egen mor.

Rigborg Jørgensen beskriver sig selv som en rigtig gadetøs, som klatrede i træer og på

tage, var fræk og rapmundet. Og Rigborgs far var den som stod for husholdningen - . Iføl­

ge hans datter var han en knag både til rengøring, lapning og ikke mindst madlavning.

Hendes erindringer underbygger dermed anden forskning i arbejderklassens liv og kul­

tur, som fortæller at kønsrollerne aldrig har været helt så fastlåste, som i borgerskabet.

De økonomiske og sociale betingelser var ganske anderledes - og derfor blev mænd,

kvinders, drenge og pigers liv også et andet.

Illustrationerne er få, men velvalgte. Dog havde jeg gerne set, at det nye Kraks-kort

over Viborggade med omegn var blevet sat sammen med et kort fra 1922 ca.

Ning de Coninck-Smith

Københavns stadsarkiv: Oversigt overKøbenhavns kommunes arkivalier 1858-1908 i Kø­

benhavns stadsarkiv. 1988. 40 kr.

Interessen for kommunal opgaveløsning, aktuelt som historisk, er oppe i tiden. Det kom

bl.a. frem på det seminar, som Arkivforeningen afholdt i foråret 1989 herom, og arkiverne

selv har bidraget aktivt hertil ved at udgive en lang række registraturer.

182