179 / 187
Anmeldelser
der fra 1880'erne satte ind med reklameskiltning på husene. Det er utvivlsomt en meget
rigtig og væsentlig iagttagelse, og det er vel først i de seneste år, at denne smagløse hang
til larmende rekla meudtryk har fået et modspil fra en æstetisk side af bevaringsbølgen.
Endelig skal nævnes Bramsens undrende konstatering i en billedtekst bd. 3 s. 90 til en
husrække fra 17. århundrede i Lille Kongensgade: »Det er utroligt, at nogle af de smukke
ste og tidligste beboelseshuse i København fik lov til at forfalde i en sådan grad omkring
århundredskiftet, at man til sidst fandt det rimeligt at nedrive dem«.
Værkets bind 1 og 2 blev ved deres fremkomst hurtigt berømte ved deres umådelige an
tal af fejl i billedteksterne. Med bd. 3 følger en meddelelse til læserne, der beklager de
mange unøjagtigheder i de første bind. Og det skal straks siges, at det er blevet meget me
get bedre. Det er dog ikke anderledes, end at den første fejl ibd. 3 findes allerede på kortet
s. 6, før den egentlige tekst begynder: Størrestræde er blevet til Stærestræde. På kortet s.
430 er Slutterigade blevet til Stutterigade, og på kortet s. 485 er Vombadstuestræde ble
vet til Vognbadstuestræde.S.3 9 er der byttet om på højre og venstre, s. 204 bringes et foto
dateret 1870 med en fin lille bil, telefonboks og Nordisk Genforsikrings bygning fra 1938.
Øverste billede s. 297 svarer ikke til teksten. Og i bd. 4 er der byttet om på billederne s.
290-291. Men det er småting. Og det skal retfærdigvis tilføjes,at fejlen Stærestræde allere
de findes på Geddes kort 1757, som er forlæg for kortet s. 6 - og at den forvanskede form
Vognbadstuestræde har været brugt (s f.eks. O. Nielsen: Københavns historie og beskri
velse bd. I, s. 294).
H. D. Gautier
DispositionsforslagforAssistensKirkegårdfrem tildr2020. Udg. a fStadsingeniørensDirek
torat 1987.
Med udgivelsen af dette dispositionsforslag fra Stadsingeniørens Direktorat foreligger
en planlægning forden fremtidige udnyttelse afAssistens kirkegårds store arealer-et re
sultat af mange års overvejelser.
Allerede i 1879 blev der truffet foranstaltninger til nedlæggelse af kirkegården med ud
gangen af 1979, i 1951 dog udskudt til år 2019. Fra første færd havde man i tankerne, at
arealet skulle udlægges til park med bevarelse af særlige gravmæler og monumenter
over kendte personer. Disse tanker ligger også til grund for dispositionsplanen, om end
der naturligvis er sket ændringer i den forløbne tid. Således tænkes kirkegårdens areal
opdelt i fire områder: et musealt område, en mindepark, en lokalkirkegård og en lokal
park; der sigtes dog ikke mod en skarp adskillelse af de fire områder.
Forslaget til dispositionsplan er - hvad der holdes godt skjult - udarbejdet af arkitekt
Eva Ekbrandt, med udgangspunkt i hendes afgangsopgave fra Kunstakademiet.
En væsentlig forudsætning for planlægningen har imidlertid været den rapport om be
varingsværdige monumenter på Assistens kirkegård, som er udarbejdet 1985-87. Rap
porten er tænkt som et arbejdsredskab og foreligger derfor kun i ganske få eksemplarer.
Grundlaget for rapporten er en registrering af næsten 6000 gravsteder, foretaget af