Anmeldelser
universitetet tjente penge på sit gods, havde byen igennem flere hundrede år nydt godt
af indtægterne fra godsdriften og fra de indtægter, der kom af birkeretten.
Bøndergods og gårde solgtes imidlertid fra med tiden, selv om der også skete tilbage
køb: Hovedgården Bistrupgård var blevet solgt i 1801, men købt tilbage i 1808 af hoved
stadens fattigvæsen, der snart efter flyttede Set. Hans Hospital hertil. Med den køben
havnske kommunalreform i 1858 overførtes Bistrupgård fra fattigvæsenet og kom tilba
ge til samme magistratsafdeling som Bistrup gods.
Med salget af bøndergodset var Bistrup efterhånden blevet et skovdistrikt, og fra 1.
april 1921 skiftede godset navn til Bistrup skovdistrikt under magistratens 2. Afdeling,
Direktoratet for stadens faste ejendomme. De socialdemokratiske borgmestre kunne
endelig lægge godsejertitlen fra sig.
Tilbage var imidlertid et stort og interessant arkiv foruden arkivmateriale i de relevante
magistratsafdelinger, kommissioner mm. Materialet med en stor kort- og tegningssam
ling appellerer umiddelbart til både lokal- og slægtshistorikere, som dog må på landsar
kivet, når det gælder skifteprotokollerne, men i øvrigt til historikere af alle slags.
Med over 800 pakker og bind hører Bistrup til blandt de godser, der arkivalsk er bedst
dokumenteret.
Det er derfor særdeles fortjenstfuldt, at Stadsarkivet i sin hurtigt voksende række af tryk
te hjælpemidler har udgivet denne meget grundige og detaljerede tværregistratur, der
foruden en nærmest guide-lignende indholdsoversigt er forsynet med indledning, regi
ster, et overvældende antal anmærkninger - og illustrationer.
Registraturers udstyr og formidlingsaspektet har arkiverne gennem tiden ikke skæn
ket mange overvejelser, men som det fremgår af den foreliggende registratur er dette for
hold bevidst inddraget her.
Skal man gøre noget ved arkivernes image både i forhold til brugere og bevillingsha
verne, er der ingen tvivl om, at dette er en af vejene frem. Målet må jo være at øge interes
sen for arkivernes indhold ved at illustrere dets informationsmuligheder, ved at inspirere
til andet end den oplagte anvendelse, og det lykkes her.
Men når det er sagt, må det tilføjes, at der også inden for de rammer et beskedent bud
get giver, må gøres noget ved lay-outen. Registraturteksten synes i dette tilfælde for sam
menpresset, og billedtekster burde være skrevet med en skrifttype forskellig fra brødtek
sten.
Alligevel, trods disse pedantiske indvendinger: Mer af den slags!
Steen Ousager
184