![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0170.jpg)
Jens Vibæk
HENVISNINGER OG NOTER
Til de tre kommissionsbetænkninger hen
vises i al almindelighed: »Kommissionen
til Overvejelse af Spørgsmaalet om Kjø
benhavns Banegaards Udvidelse«. Nedsat
11. november 1878, betænkning 22. marts
1881.
»Kommissionen angående Ordningen
af Jernbaneforholdene i og ved Kjøben-
havn«, nedsat 8. marts 1886, betænkning
juli 1888.
»Den med Hensyn til Ordningen af Kjø
benhavns Personbanegaard nedsatte
Kommission«, nedsat 3. december 1898,
betænkning 5. september 1900.
1. Se min redegørelse »Københavns an
den hovedbanegård«, Historiske Med
delelser om København, 1971, s. 50-
88
.
2. »Det sjællandske Jernbaneselskab«
1844-80.
3.E.V.R. Skeel, indenrigsminister 1875-
84.
4. Skrivelse af 11/9 1877, trykt i betænk
ningen bilag I s. 71.
5. A.F.Kriegers Dagbøger VII 18/9 1878.
6. Ministerens skrivelse til Krieger af 11/
11 1878, hvori også nævnes de øvrige
medlemmer og kommissionens kom
missorium.
7. Krieger, anf. sted 1/3 1879.
8. Ssts. 29/11 1878.
9. Ssts. 19/12 1878.
10. Østbanestation, Fædrelandet 27/10
1875. Ønsket om en station på Nørre
bro, Fædrelandet 5/5 og 13/6 1868.
11.H.P.
Ingerslev,
indenrigsminister
1885-94, derefter minister for offentli
ge arbejder til sin død 1896.
12. Hammerichs redegørelse for sin plan,
Holger Hammerich: »Mit Levnedsløb«
ved Tage Kaarsted, Odense 1980. Bo
gen er H's biografi til ordenskapitlet.
Hans baneindsats findes i kap. 23 og
27.
13. Hammerich s. 166. H. Hammerich:
»Foredrag holdt i Den tekniske For
ening den 14. april 1886« (særtryk af
Den tekniske Forenings Tidsskrift, 28.
årg., hefte 6). Desuden fremlagde H. si
ne planer i Nationaløkonomisk For
ening 20/11 1888, trykt i Nat.Øk.Tids-
skr., 26. bd., s. 468-90.
14. L. Koefoed: Danmarks, Norges og Sve
riges Jernbaner, Kbh. 1884.
15.Holst beskikkedes til formand ved
skrivelse af 8/3 1886, uden at der for
muleredes et egentligt kommisso
rium.
16. Kommissionens konstituerende mø
de 30/3 1886.
17.4/6 1883.
18. Kulbroen, som blev bygget ved anlæg
get af den nye godsbanegård (1894-lo-
ven) efter opfyldning af den gamle
gasværkshavn, førte kulvogne fra Kal
vebod Brygge tværs over jernbaneter
rænet til Vestre gasværk. Den eksiste
rer endnu, skønt Vestre gasværk for
længst er nedlagt. Den fører nemlig en
hovedkloakledning tværs over jernba
neterrænet.
19. Lov nr. 14 31/3 1891. Om Frihavnen
iøvrigt se A. Hassø: Københavns Fri
havn, Tilblivelse og Virksomhed
1894-1944, Kbh. 1946.
20. Det grove skår, som herved blev slået i
Kastellets voldanlæg er nu udbedret
ved en storslået gave fra »A.P. Møller
og Hustrus Fond til almene Formål«.
21.0rehoved 1884, Helsingør-Helsing-
borg 1892 og København-Malmø
1896.
2 2 .3 . behandling foregik 10/3 1892.
Overgangen fra 2. til 3 .behandling var
enstemmig.
23. Overenskomsten med magistraten i
Borgerrepræsentationens
forhand
linger 1893/94 s. 625-93.
24. 12/2 1894.
25. 14/2 1894.
26. Jernbanelovens rolle i forligsbestræ
belserne er behandlet i N. Neergaards
Erindringer, Kbh. 1935, kap. 8, især s.
270f, 297 og 3 18f.
168