169 / 187
Debatten om, Københavns 3. hovedbanegård
Hellerup. Dermed gik Nordbane- og Klampenborgstationerne ud af sa
gaen, og man kunne komme et skridt videre i rydningen af det gamle ba
negårdsterræn. DSB havde endelig fået samlet den københavnske trafik
i den nye banegård.
De trøstens ord, som man havde givet beboerne på Frederiksberg og
Nørrebro, om genetablering af persontrafik på deres stationer, indfrie-
des langsomt og nødtørftigt. 1914 etableredes en forbindelse fra Frede
riksberg tilVanløse, således at Frederiksbergborgerne nu kunne komme
ad Frederikssundbanen - en ringe opmuntring for en station, der indtil
1911 passeredes af samtlige vestgående tog. Først da den ydre godslinje
var færdig i 1930, åbnedes en personforbindelse fra Frederiksberg over
den nye Nørreport station til Hellerup. Hammerichs gamle drøm om en
personringbane realiseredes først med indførelsen af S-togene i 1930er-
ne.
Den med så store forventninger imødesete 1864-banegård havde
kun opfyldt sin mission i 14 år af sine i alt 46 leveår. I resten af perioden
havde den trods utallige lapperier måttet lide under et stærkt og stigen
de pres.Set i et større perspektivmå »den gamle banegård« stemples som
en fiasko.
Vor nuværende banegård er snart 80 år gammel og er stadig fuldt
funktionsdygtig på sin centrale plads i byen. Da den åbnedes, ekspede
redes ca. 75 tog dagligt. Dette tal voksede naturligvis, efterhånden som
Boulevardbanen toges i brug. I dag ekspederer den nye næsten 80-årige
banegård dagligt op til 440 tog,hvortil kommer, at 708 S-tog dagligt pas
serer stationen.
Københavns Hovedbanegård, og hvad dertil hører, er et enestående
vidnesbyrd om fremsynethed hos de mænd, der bidrog til ordningen af
Københavns jernbaneforhold. Dette vidsyn lå i Hammerichs hovedtan
ker: Boulevardbane og gennemkørselsbanegård i byens centrum, såle
des som de sprang frem, medens han oppebiede sit første barns fødsel
hin 2. juli 1885, da både barnet og jernbaneplanen fødtes. Men det er alt
så over 100 år siden.
167