Previous Page  165 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 165 / 187 Next Page
Page Background

Debatten om Københavns 3. hovedbanegård

af sporvognen, hvilket igen ville skæppe i kassen hos det dengang priva­

te sporvognsselskab.

Hammerich rammede en pæl igennem den påstand, som boulevard-

banemodstandere gang på gang havde fremført, nemlig at observato­

riets arbejde ville forstyrres af de af togene frembragte rystelser. Nu hav­

de professoren i astronomi, Thiele, erklæret, at rystelserne intet ville be­

tyde sammenlignet med de vanskeligheder, der fremkaldtes ved byens

lys om natten. Hammerich beklagede at måtte se sin ungdomsdrøm fra

1885 om en indre personbane tilintetgjort. Om den nye banegård udtal­

te han, at dens kapacitet praktisk talt ville være ubegrænset; og heri har

han jo til dato haft ret.

Niels Andersen (H) vedstod sin tidligere omvendelse til de nye planer,

som han fandt de mindst utiltalende. Med sædvanligt mismod udtalte

han, at de foretagne reduktioner nok snart ville blive realiserede allige­

vel.

De sædvanlige beklagelser fra bondevenstre over Københavns favori­

sering savnedes naturligvis ikke, men som noget nyt hævdedes fra hus­

mandsside, at de sociale ydelser burde prioriteres højere end de køben­

havnske jernbaneforhold. Herefter gik sagen i udvalg.

Udvalget fremlagde en statistik,35 der med al ønskelig klarhed udgør

den gamle banegårds jammersminde, ikke mindst når man tager i be­

tragtning, at den allerede før 1880 ansås for overbelastet:

rejsende pr. år

i 1000

tons gods pr. år

i 1000

togtal

1865 1.160

935

5.000

1881 2.700

411.000

24.000

1891 3.690

635.000

43.000

1901 7.540

1.880.000

91.000

Man har det indtryk i udvalget, at hensynet til røgplagen for skovgæ­

sterne i de åbne vogne spillede en stor rolle, og man havde den opfattel­

se, at denne plage kunne undgås ved at lade banegraven være åben for

nærtrafikken, måske kunne det vise sig at være billigere. Derfor spurgte

man DSB, der imidlertid over for udvalget dokumenterede, at dette ikke

var tilfældet. Lovforslaget sendtes videre uændret.

Ved 2. behandling36 kunne ordføreren Rasmus Hansen redegøre for

den under 13. februar efter 1903-loven trufne overenskomst med kom-

163