165 / 187
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
af sporvognen, hvilket igen ville skæppe i kassen hos det dengang priva
te sporvognsselskab.
Hammerich rammede en pæl igennem den påstand, som boulevard-
banemodstandere gang på gang havde fremført, nemlig at observato
riets arbejde ville forstyrres af de af togene frembragte rystelser. Nu hav
de professoren i astronomi, Thiele, erklæret, at rystelserne intet ville be
tyde sammenlignet med de vanskeligheder, der fremkaldtes ved byens
lys om natten. Hammerich beklagede at måtte se sin ungdomsdrøm fra
1885 om en indre personbane tilintetgjort. Om den nye banegård udtal
te han, at dens kapacitet praktisk talt ville være ubegrænset; og heri har
han jo til dato haft ret.
Niels Andersen (H) vedstod sin tidligere omvendelse til de nye planer,
som han fandt de mindst utiltalende. Med sædvanligt mismod udtalte
han, at de foretagne reduktioner nok snart ville blive realiserede allige
vel.
De sædvanlige beklagelser fra bondevenstre over Københavns favori
sering savnedes naturligvis ikke, men som noget nyt hævdedes fra hus
mandsside, at de sociale ydelser burde prioriteres højere end de køben
havnske jernbaneforhold. Herefter gik sagen i udvalg.
Udvalget fremlagde en statistik,35 der med al ønskelig klarhed udgør
den gamle banegårds jammersminde, ikke mindst når man tager i be
tragtning, at den allerede før 1880 ansås for overbelastet:
rejsende pr. år
i 1000
tons gods pr. år
i 1000
togtal
1865 1.160
935
5.000
1881 2.700
411.000
24.000
1891 3.690
635.000
43.000
1901 7.540
1.880.000
91.000
Man har det indtryk i udvalget, at hensynet til røgplagen for skovgæ
sterne i de åbne vogne spillede en stor rolle, og man havde den opfattel
se, at denne plage kunne undgås ved at lade banegraven være åben for
nærtrafikken, måske kunne det vise sig at være billigere. Derfor spurgte
man DSB, der imidlertid over for udvalget dokumenterede, at dette ikke
var tilfældet. Lovforslaget sendtes videre uændret.
Ved 2. behandling36 kunne ordføreren Rasmus Hansen redegøre for
den under 13. februar efter 1903-loven trufne overenskomst med kom-
163