161 / 187
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
indtrængende mod en ny debat, hvilken henstilling tinget stort set fulg
te .Som venteligt passerede loven også let gennem 2. og 3.behandling og
vedtoges med stort flertal.24
Ved 1. behandling i Folketinget25 red Niels Andersen sin gamle kæp
hest om bevarelse af den eksisterende banegård. Ommuligheden herfor
på længere sigt, oplyste indenrigsministeren, at antallet af maksimalt
ekspederede tog på en enkelt dag var steget fra 491 i 1879 til 1317 i
1892. Ved 2. behandling kunne Ingerslev bringe den glædelige oplys
ning, at havnevæsenet havde påtaget sig bygningen af de nye færgelejer
for Sverigesfærgerne mod, at staten senere indløste dem. Bojsen måtte
for at dæmpe visse gemytter blandt bønderne atter understrege, at sa
gen ikke drejede sig om et lokalt københavnsk forhold, men var af
landsdækkende betydning for jernbanedriften som helhed.
Grosserer-Societetet havde fremsat ønske om en forbindelse mellem
Frihavnsbanens endepunkt ved St. Annæ Plads og Havnebanen, der
endte ved Nyhavns Hoved. Men tinget ønskede ikke at rode sig ind i
yderligere problemer og henstillede til regeringen at fremsætte et sær
ligt lovforslag herom, vel vidende at en sådan plan ville blive urimelig
dyr, og den er da heller aldrig blevet realiseret.
Nu var imidlertid det storpolitiske forlig vedtaget, og en ordinær fi
nanslov bragt i hus efter 9 års provisoriestyre.26
Bojsens moderate venstremænd, der havde gennemført forliget sam
men med Højre, kunne derfor med god samvittighed stemme for loven
med optagelse af statslånsparagraffen, der jo havde været det springen
de punkt. Vedtagelsen skete i Folketinget med 61 stemmer mod 24. De
to socialdemokrater stemte ikke; de var stadig mod statslånsparagraf
fen, hvis indføjelse krævede en eneste behandling i Landstinget, som
vedtog forslaget med 36 stemmer mod 7, og den 8. maj 1894 underskrev
kongen loven.
Hovedgevinsten var den nye godsbanegård ved Kalveboderne med
dobbeltsporet bane til Vigerslev og videre over Frederiksberg til Nørre
bro (den af Breinholdt opfundne strækning), hvor den mødte sporet
over Vognmandsmarken til Østerbro (Frihavnen). Dermed var en gods
forbindelse uden om byen etableret. Også Østbanegården var en stor ge
vinst med dobbeltspor til Hellerup. Hermed var der skabt forbindelse til
den nye kystbane,27 der vedtoges samtidig tillige med Slagelse-Værslev-
banen og 29 privatbaner, i alt ca. 100 banemil, hvoraf man vil se, at bøn
derne ingenlunde blev snydt ved denne lejlighed.
159