156 / 187
løb vist sig, at Folketinget ikke var til at komme til rette med, så længe re
geringen opretholdt de provisoriske love.
Dertil kom yderligere, at man var ved at nå bunden af statskassen, og
jernbanebygning ville blive en stor belastning. Det var Københavns be
fæstning, som havde drænet statskassen, der havde været velforsynet,
da Estrup overtog regeringen. Hvor skulle regeringen skaffe penge fra til
jernbaneanlæg, der i virkeligheden ønskedes inderligt såvel af Højre
som afVenstre? At udskrive nye skatter ved provisoriske love vovede re
geringen alligevel ikke. Begge parter var i virkeligheden dybt bekymre
de over, at man sakkede agterud med både sociallovgivning og jernba
nebygning.
Men netop i 1888, da Ingerslev modtog kommissionsbetænkningen,
anedes en begyndende beskeden optøning i det politiske klima. Blandt
moderate højremænd og moderate venstremænd begyndte man så
småt at arbejde henimod et forlig. 1891 og 92 lykkedes det at komme
overens om et par hårdt tiltrængte sociale love, og det lykkedes at klare
det finansielle uden om det prekære spørgsmål om de provisoriske love
ved at vedtage nogle afgifter, der skulle finansiere denne lovgivning. At
prøve det samme med jernbanelovene var imidlertid ikke nogen farbar
vej.
1 1891 fik man dog loven om Københavns frihavn19der ikke var uden
perspektiver for jernbaneanlæggene i København. Frihavnens anlæg
var presserende på grund af truslen fra Kielerkanalen. Dertil kom, at den
kunne anlægges næsten uden udgift for staten. Man lod nemlig Køben
havns havnevæsen finansiere bygningen, medens man lod et nystiftet
koncessioneret aktieselskab overtage driften.Men helt gratis slap staten
nu alligevel ikke, idet Frihavnen jo måtte sættes i forbindelse med det
eksisterende jernbanenet. Derfor bemyndigedes finansministeren til at
anlægge en rangerbanegård umiddelbart uden for Frihavnen (det nu
værende godsterræn ved Østerport station) og ved anlæggelse af et
godsspor over Svanemøllen og Vognmandsmarken forbinde det med
Nordbanen ved Nørrebro station, således som flere gange før forgæves
foreslået. Bemyndigelsen gjaldt også et spor gennem Kastellet til Told
boden.20Det øvrige sporanlæg i Frihavnen måtte Frihavnsselskabet selv
sørge for, idet DSB dog sikredes arealer til anlæggelse af en færgehavn på
Frihavnens terræn. Omkostningerne til disse statsbaneanlæg androg ca.
900.000 kr.
Anlæggene var færdige til den højtidelige indvielse af Frihavnen
9.no
Jens Vibæk
154