158 / 187
Jens Vibæk
Hammerich, der nu var blevet folketingsmand for Højre, luftede i en to
timer lang tale sine velkendte synspunkter og fralagde sig faderskabet
til den forelagte plan. Venstreføreren Frede Bojsen erklærede, at diskus
sionen jo egentlig kun havde akademisk interesse, al den stund man
ikke vidste, hvorledes pengene skulle tilvejebringes. Efter denne, mere
storpolitiske bemærkning, fortsatte han dog med at foreslå Østbanegår
den anlagt straks, også af hensyn til Frihavnen. Centralgodsbanegården
burde, som foreslået, anlægges ved Kalveboderne, medens man forelø
big kunne stille Hovedbanegårdens flytning i bero.
Den københavnske venstremand Christopher Hage var stort set enig
med Bojsen om den nye godsbanegårds beliggenhed og hurtige indret
ning. Den nye hovedbanegård kunne vente ligesom Boulevardbanen;
det centrale var, at alle de i planen forudsete arealer reserveredes, men
han var, som Bojsen, skeptisk med hensyn til at få statslånsparagraffen
vedtaget.
Venstremanden Korsgaard fra Holbæk gav i sit indlæg udtryk for følel
ser, han ikke var ene om blandt landbovenstre. Det måtte, sagde han,
vække betænkelighed at bruge 27 mill. til at ordne jernbaneforholdene i
en enkelt by. Når bønderne kom til indenrigsministeren med deres jern
baneplaner, var han hoven. »Den højtærede minister står så højt, at man
næsten må have en brandstige for at nå op til ham«. For de foreslåede kø
benhavnske jernbanebevillinger kunne man med almindeligt statstil
skud bygge 500 mil jernbane ude i landet. Underforstået som naturlig
vis ville være meget nyttigere. Skal pengene bevilges, sagde han ligeud,
må vi have noget for noget.
Højremanden Wm. Scharling, professor i nationaløkonomi, var stort
set enig med Bojsen og Hage. Han erindrede om, at Sjælland ved de nye
færgeruter21 nu var blevet en del af kontinentet, hvad man måtte holde
1864-banegården til gode. Han troede ikke på nogen befolkningsstag
nation og var tilhænger af Boulevardbanen, men den syntes ham nu
mindre vigtig. Den ville skæmme boulevarden, og observatoriet måtte
flyttes på grund af rystelserne. Man burde holde et øje med statsbaner
nes folk, som var perfektionister.
Indenrigsminister Ingerslev fastslog, at det vigtigste for ham var, at
man ikke præjudicerede fremtiden. Om rækkefølgen af planernes udfø
relse var han villig til at forhandle. Selvfølgelig skal kommunen spytte i
bøssen, men det kan ske ved mageskifte med de staten tilhørende area
ler.
156