155 / 187
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
Kommissionens flertal enedes om følgende: Hovedbanegården ned
lægges og erstattes af en ny syd forVesterbrogade, men så tæt op ad den
ne som muligt. Den nye personbanegård bygges tværs over perronerne
og indrettes til gennemkørsel. Syd for denne anlægges, delvis på opfyldt
grund, en central godsbanegård, samt maskinværksteder, lokomotivre
miser m.v.
Tilkørslen til de to nye banegårde skal ske vestfra, fra Vigerslev, gen
nem en retablering af den ældste jernbanestrækning fra 1847 gennem
Valby bakke. Ved anlægget af den store godsbanegård ønsker man sim
pelt hen Gasværkshavnen opfyldt. I stedet anlægges en ny længere ude,
der ved en kulbro over det nye godsbaneterræn kan forsyne Vestre Gas
værk, som lå, hvor Kødbyen nu ligger.18
Fra den nye hovedbanegård skulle der mod nord udgå 5 tunneler un
der Vesterbrogade: et dobbeltspor til Boulevardbanen, et dobbeltspor til
Nordbanen og et enkeltspor til Frederikssundbanen. Nordbanen skulle
herefter følge sin gamle vej til Hellerup. Frederikssundbanen skulle føl
ge den gamle vestbane til Frederiksberg station, der altså fremover skul
le reduceres til kun at betjene Frederikssundbanen. Boulevardbanen
skulle (altså med kun ét dobbeltspor) føres til Østbanegården, der også
skulle være gennemkørselsstation, og derfra på en dæmning nordpå til
Hellerup med afgrening over Vognmandsmarken, som tidligere fore
slået bl.a. af Hammerich, og med mulighed for færgeanlæg ved Øster
bros godsbanegård.
Således var i hovedtrækkene flertallets af Hammerich påvirkede plan.
Den havde bag sig DSB's repræsentanter, havnen og kommunen, me
dens de to oberster, Hedemann og Koefoed, afgav et mindretalsforslag.
Planen er moderne i sine synspunkter og såre fremsynet. Den er grund
laget for den fremtidige udvikling, selv om denne var længe undervejs.
Hvad det økonomiske angår, anslår flertallet de samlede udgifter til 26
mill. kr., medens Rothes var anslået til 27, begge dele inklusive ekspro
priationsudgifter.
Hvad de to mindretalsoberster angår, da var de begge af Rothes obser
vans. De ville for enhver pris bevare den eksisterende Hovedbanegård,
og Hedemann ville end ikke gøre den østre station til personbanegård.
Som det vil ses, lykkedes det endnu i en snes år at bevare den forældede
Hovedbanegård. Betænkningen afgaves i juli 1888.
Endelig havde indenrigsminister Ingerslev et forslag, han kunne gå
ind for. Men hvad skulle han stille op med det? Det havde jo i firsernes
153