Også i den københavnske jernbanesag holdt denne selvtægtspolitik sit
indtog, omend i behersket form. Således bevilgede regeringen Nørrebro
station og en udvidelse af værkstederne, hvor de lå. Den 1. juli 1887 to
ges Nørrebro station i brug. Men finansministeren, der fra 1885 hed
Ingerslev11,rustede sig til fortsat kamp. Han havde allerede i Folketinget
ladet forstå, at man i Landstinget ønskede en ny kommission nedsat.
Men inden vi går ombord i den ny kommission, vil vi besøge en mand,
der er i færd med at få en åbenbaring. I en villa ude ved Strandpromena
den (nu Strandboulevarden) boede en kendt og erfaren 40-årig ingeniør
ved navn Holger Hammerich. Det er den 2. juli 1885.Hammerichholder
fridag, hans kone er nemlig ved at barsle. Han går, må vi formode, hvile
løs omkring, men hans altid arbejdende hjerne holder ikke fridag. Den
beskæftiger sig ikke med den ventede verdensborger, men derimod
med jernbaner. Han har rent privat syslet med de københavnske jernba
neforhold og studeret kommissionsbetænkningen af 1881 og med god
grund fundet den lidet tilfredsstillende. Men »den dag Magdalene kom
til verden den 2. juli 85, sprang den løsning, jeg tænkte mig som den ret
te, jeg kan godt sige, fuldmoden frem«.12
I den følgende tid arbejdede han videre med sin plan i alle detaljer, og
den 15. oktober 1885 lagde han den frem for offentligheden i et foredrag
i »Den tekniske Forening« og uddybede den senere i en pjece.13
Kort fortalt gik planen ud på, at man skulle droppe den eksisterende
banegård og bygge en ny, hvor den nuværende ligger. Den skulle ikke
som den daværende være en endestation, men derimod en gennemkør
selsstation, der tillod langt hurtigere ekspedition af togene.
Gennemkørselsmuligheden skulle etableres ved en åben, men for
sænket banelinie med 2 dobbeltspor til den påtænkte østre station. Li
nieføringen skulle ske gennem det nysanlagte boulevardsystem på de
gamle voldes plads (Nørre- og Østervoldgade). Boulevardbanen er pro-
jektets hovedfortjeneste, og selv om det varede længe, inden det realise
redes (1917), vil det altid placere Hammerich blandt de mest fremragen
de danske jernbaneplanlæggere. Det vil erindres, at Tegner havde anset
en sådan forbindelse til den påtænkte østre station som en nødvendig
hed, men hans udformning af planen havde været både dyr og uprak
tisk.
Hammerichs videre plan omfattede hele området fra Hellerup til Vi
gerslev. Indføringen vestfra skulle ske ved retablering af den nedlagte
Jens Vibcek
148