147 / 187
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
nen om reservation af arealet syd for Vesterbrogade mellem Bernstorffs-
gade og Reventlowsgade, således at der kunne føres et spor til det nye
kvægtorv, hvilket kommunen meget ønskede. Endvidere ønskede man
at reservere »Trekanten«, et areal mellem banen og Ladegårdsvejen (Gyl
denløvesgade) længere ud mod søerne.
Budgettet lød på ca. 10 mill. kr., men den fordeling mellem stat, kom
mune og DsJ, som ministeriet havde udbedt sig, mangler. Det skyldes
måske, at staten 1880 havde overtaget DsJ, der hermed var ude af bille
det. Rothe skulle dog vedblive som direktør indtil 1885, da de jysk-fyn-
ske og de sjællandske statsbaner samledes under én administration og
blev til DSB med en fælles generaldirektør. Betænkningen afgaves 3.
marts 1881.
Krieger havde altså snydt sig fra at udarbejde et egentligt lovforslag,
således som det var blevet ham pålagt i kommissoriet. Nu måtte inden
rigsminister Skeel selv tage affære. Han har åbenbart interesseret sig for
Tegners mindretalsforslag og forstået, hvad det indebar, for han nedsatte
et lille udvalg til at behandle det nærmere (Rothe, Tegner, Meldahl og
Schou, sidstnævnte Hovedbanegårdens chef), men Tegners kolleger for
kastede hans hjertebarn, hvorimod de anbefalede anlæggelse af filial-
godsbanegårde syd for Vesterbrogade og ved Svanemøllen. Endelig for
hørte Skeel sig hos magistraten om arealreservationerne. Magistraten
accepterede at reservere »Trekanten« mod en godtgørelse på 30.000 kr.
årligt, hvad finansudvalget godtog. Derimod ville magistraten overho
vedet ikke høre tale om vandfiltrene eller Ladegårdsmarken. Om area
lerne syd for Vesterbrogade erklærede magistraten, at her ville ikke ske
noget foreløbig.
Politisk befandt regeringen sig i en vanskelig situation. Det var visne-
politikkens tid. Regeringens forslag saboteredes praktisk talt alle af ven-
streflertallet i Folketinget, der håbede på denne måde at bane vej for et
venstreministerium. Ganske vist ville venstrebønderne gerne have ba
ner, mange baner, for på den måde at lette overgangen fra kornavl til
kvæg- og svineavl. Alligevel foretrak de at stå stejlt.
Det var derfor sikkert med en vis spænding, at Skeel den 10. november
1882 i Landstinget forelagde et forslag til »Lov om forskellige jernba
neanlæg ved København m.v.«
I hovedtrækkene fulgte forslaget kommissionens tanker: 1. en østre
station med forbindelse til Hellerup og nord om byen til Hovedbanegår
den, 2. udvidelse af Hovedbanegården mod øst (»Trekanten«), 3. værk
145