Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
planer, men vi vil nøjes med at behandle dem, der manifesterer sig i ind
stillingen, eller som fik en afgørende fremtidig betydning.
Som det vil erindres, havde ministeriet skuet 10-15 år frem i tiden,
men fornuftigvis tog man sit udgangspunkt i den akutte truende plads
mangel. Flertallet var enigt om, at hovedbanegården for enhver pris måt
te bevares, hvor den lå. Hvad kunne man under denne forudsætning gø
re for at få den til at fungere tilfredsstillende? Hvilke lokale udvidelses
muligheder kunne opnås på det indknebne areal, der foruden passager
trafikken også gav plads for godsbanegård og værksteder for lokomoti
ver og vogne?
Det lykkedes imidlertid DsJ, endnu medens kommissionen sad, at kø
be de såkaldte Westrupske grunde med landstedet »Søvang« og et par
nabogrunde, hvor bl.a. maleren Kyhns villa lå, samt en strimmel land op
til vandfiltrene. »Søvang« og de andre villaer lå omtrent, hvor hotel She
raton nu ligger.Alt i alt en udvidelse på ca.20°/o,men upraktisk beliggen
de for en effektiv udnyttelse.
Dernæst havde man selve vandværkets filtre i kikkerten. Hvis de kun
ne fjernes, kunne man yderligere opfylde en del af St.Jørgens sø og såle
des skaffe god plads. Men det ville de kommunale repræsentanter ikke
høre tale om. Vandværket kunne hverken undvære filtrene eller noget
af St. Jørgens sø, der tjente som reservoir for vandforsyningen. Jamen
kunne man da ikke flytte disse vandfiltre, f.eks.til Havremarken (arealet
mellem Ladegårdsåen, Lygteåen, Tagensvej og Jagtvejen)? Der var jo
masser af plads. Det ville blive forfærdelig dyrt for jernbanen. Alligevel
anstillede man undersøgelser, men de var ikke afsluttet, da betænk
ningen afgaves.
Så tænkte man på Ladegårdsmarken vest for jernbanen, hvor nu bl.a.
Jul. Thomsens plads og Forum ligger. Her kunne man passende flytte
værkstederne ud. Atter kommunal protest. Dette areal havde man just
bestemt for en kommunal forsørgelsesanstalt. Så var der endelig arealer
ne syd for Vesterbrogade, hvor havnebanens spor gik, men det betragte
des som fremtidsmusik. Alligevel troede kommissionens flertal, at ved
den ovennævnte grundudvidelse og en udflytning afværkstederne ville
godstrafikken kunne klares endnu 10 år, men så heller ikke længere.
Kommissoriet havde også nævnt anlæg af andre, til dels selvstændige
banegårde som en aflastning af Hovedbanegården. Her var man (dog
ikke Rothe) enige om betimeligheden af at etablere en station ved Nord
banen på Nørrebro, der længe havde været ønsket af beboerne. Endelig
141