145 / 187
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
var man opmærksom på, at der burde etableres en østbanegård, som
kunne betjene den store del af byens befolkning, der havde meget langt
til Hovedbanegården. Det var der sådan set ikke noget nyt i, eftersom DsJ
havde ønsket det optaget i 1875-jernbanelovforslaget, der imidlertid var
blevet nedstemt af Rigsdagen.10
Fra denne østbanegård, som man havde tænkt sig anlagt, hvor den lig
ger nu, burde udgå tre spor: en linie skulle gå til Hellerup af hensyn til
skovtrafikken, der skæppede godt i kassen, det andet spor skulle skilles
ud fra det førstnævnte ved Svanemøllen og derfra føres over Vogn
mandsmarken til Nordbanen på strækningen Nørrebro-Hellerup. Det
var først og fremmest tænkt som godsbane, men man forestillede sig
også en persontrafik med stationer ved Svanemøllen og Lyngbyvej.
Uden en sådan forbindelse ville systemet ikke kunne fungere. Endelig
skulle det tredje spor gå til Toldboden og videre langs havnen, så der
kunne opnås forbindelse med havnebanen, der jo endte ved Nyhavns
Hoved.
Bortset fra østbanegården var det, kommissionen havde tænkt sig,
lapperier på en umulig situation. Derfor er der grund til at nævne to min
dretalsforslag, der er de to eneste, men meget udførlige. De peger begge
på løsninger med store fremtidsperspektiver; og de er da også i tidens
løb blevet realiseret.
Det ene er forfattet af DsJ's overingeniør, Tegner, senere generaldirek
tør for DSB.Han foreslog en forbindelseslinie mellem Hovedbanegården
og den påtænkte østre station. Uden en sådan mente Tegner ikke syste
met ville kunne fungere. Man kunne næppe forestille sig, at folk ville ta
ge fra Østbanegården til Hovedbanegården ad den milelange tur nord
om byen. Tanken var genial, men planen mindre god. Banen skulle føres
forsænket langs Nørre Farimagsgade og som underjordisk bane under
allerede eksisterende bebyggelse i Frederiksborggadekvarteret og en
delig videre gennem parkerne. Det ville blive nødvendigt at lade banen
udgå forsænket fra Hovedbanegården, således at en del af denne kun
kunne nås ved nedstigning ad trapper, hvilket i datidens øjne var en af
gørende fejl ved projektet. Alligevel var der her sået et frø, som senere
spirede.
Det andet forslag kom fra oberst Wenck, indenrigsministeriets konsu
lent i jernbanesager. Han foreslog en ny stor godsbanegård indrettet på
opfyldt grund i Kalveboderne, der dengang gik langt op mod Tietgens
gade. Det opsigtsvækkende var, at adgangen til denne nye godsbane-
143