152 / 187
station. Den eksisterende hovedbanegård, med hvad dertil hørte, kunne
simpelt hen sløjfes.
Ved sin fremkomst gav Hammerichs plan anledning til en stor og gen
nemgående velvillig behandling i pressen. Men de gamle jernbanekory
fæer lod sig ikke besnære.Rothe, f.eks.,polemiserede skarpt i Berlingske
Tidende mod planerne, og bladet afviste at optage et modindlæg fra
Hammerich, der dog fik det bragt i Nationaltidende.
Under finanslovsdebatten 1886/87 behandledes en bevilling på
300.000 kr.til udvidelse af Hovedbanegården, der for øvrigt nedstemtes,
men i det landstingsudvalg, som beskæftigede sig med sagen, udtryktes
et stærkt ønske om nedsættelse af en ny kommission til at gennemgå de
københavnske jernbaneforhold. Indenrigsminister Ingerslev erklærede
i tinget, at han kunne acceptere forslaget. Han agtede, sagde han, at ned
sætte en lille, men udpræget sagkyndig kommission, og han ville gøre
DSB's generaldirektør, Niels Holst, til formand. Holst havde været direk
tør for de jysk-fynske statsbaner og var ved sammenlægningen med de
sjællandske statsbaner i 1885 blevet generaldirektør for DSB, medens
Rothe pensioneredes. Holst var militæringeniør og var tidligt kommet
ind ijernbanearbejdet særlig iJylland. Fra statens overtagelse af de jyske
baner i 1867 havde han været deres direktør og havde udmærket sig så
vel teknisk som administrativt.
Den ny kommission fik 8 medlemmer mod den forriges 14. Foruden af
formanden repræsenteredes DSB af overingeniør Tegner og af chefen for
den tekniske afdeling C.G. Bayer, også militæringeniør. Hertil kom yder
ligere 2 militæringeniører, oberst J. Hedemann, tidligere overingeniør i
DsJ, og oberst E.C.L. Koefoed, der på Kriegers initiativ havde udarbejdet
et stort værk om de skandinaviske jernbaner.14Kriegers glødende skan
dinavisme omfattede altså også jernbaner. Hertil kom havnekaptajn,
cand.polyt. Liiders, idet man forudså adskillige berøringspunkter med
Københavns havn. Endelig 2 københavnske borgmestre, teknisk borg
mester, cand.polyt. C.K. Øllgaard, for øvrigt med en jernbanefortid under
Tegner, hvem han højligt beundrede, og sluttelig finansborgmester L.C.
Borup, som havde stadens faste ejendomme under sig. Om kommissio
nens opgaver hedder det blot, »at man skal tage spørgsmålet om Køben
havns stations udvidelse under overvejelse«.15Kommissionen betegne
de sig selv som »banegårdskommissionen«.
Man enedes i kommissionen om en række problemer, som burde lø
ses først for at afhjælpe de mest presserende mangler.16En ny Klampen-
Jens Vibæk
150