154 / 187
Jens Vibæk
værk; og det er hans svanesang. Planen ligger tæt op ad 1878/81 kom
missionens, hvad der næppe kan undre, eftersom denne jo i alt væsent
ligt må anses for Rothes værk. Det er, som hørt før, Hovedbanegårdens
bevarelse med udvidelser på stedet, værkstedernes udflytning og lidt
godsbanetrafik syd for Vesterbrogade. Dog er Breinholdts plan om spo
ret fra Nørrebro til Frederiksberg station optaget, og man er omsider be
gyndt at sysle med niveauoverskæringerne ved de nærmeste gader mod
nord.
Stort set afvises denne plan af kommissionen som perspektivløs og
upraktisk.
Der var til kommissionen indsendt forskellige forslag, deriblandt
Hammerichs, som var det eneste, der fik en seriøs behandling. Denne
grundige behandling og kritik taler til kommissionens ære, for bortset
fra at Hammerich i sine unge dage havde været ansat ved jernbanebyg
ning, var han dog i denne forsamling noget af en outsider.
Kritikken af Hammerichs plan omfatter hans tanker om en ringbane
som en egentlig bybane. Dertil er byen for lille og omkostningerne for
store, idet den delvis skulle lægges ude af niveau af hensyn til vejforbin
delserne. Også de to store rangerbanegårde (ved Svanemøllen og øst for
Valby) er for dyre, og trafikken mellem dem økonomisk for vidtløftig,
særlig for godstrafikken. Den eksisterende hovedbanegårds terræn vil
blive for dyrt til udelukkende at anvendes til godsbanegård, og dens be
liggenhed er upraktisk. Heller ikke hans anlæg af værksteder m.m. syd
for den påtænkte hovedbanegård med bro over Gasværkshavnen vin
der bifald. To dobbeltsporede baner gennem boulevarden er for meget,
og de vil ikke kunne få plads med mindre Garderkasernen flyttes ud,
hvad Hammerich havde regnet med, således som det var planlagt med
Ingeniørkasernen (1897) og Garderhusarkasernen (1898). Man lægger
imidlertid mærke til to hovedpunkter, der ikke omfattes af kritikken,
nemlig Boulevardbanen som sådan og den nye gennemkørselsbane
gård syd for Vesterbrogade.
Nået så vidt skulle kommissionen begynde at udforme sine egne for
slag og planer; og her skete noget opsigtsvækkende. Da Hammerichs
projekt imidlertid »indeholdt flere værdifulde ideer, der var byggede på
nøjagtige og detaillerede undersøgelser, har kommissionen ved inge
niør Hammerich ladet foretage en omarbejdelse heraf, således som det
er fremstillet i det følgende afsnit«. Med andre ord: Hammerich er nu
engageret som kommissionens konsulent.
152