157 / 187
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
vember 1894, på hvilken dag det første godstog ankom fra Hovedbane
gården ad det nye spor nord om byen.
Den 25. november 1892 forelagde så Ingerslev Folketinget »Forslag til
lov om forskellige nye statsbaneanlæg«. For Københavns vedkommen
de fulgte forslaget kommissionens planer. Det hele ville uden ekspro
priationsudgifter koste ca. 17 mill. kr., en meget betydelig sum svarende
til ca.
Vs
af det årlige statsbudget. Hvordan ville Ingerslev fremskaffe dis
se midler? Ja, forslaget sluttede med en paragraf, der skulle bemyndige
regeringen til at optage fornødent statslån. Denne paragraf dræbte i før
ste omgang forslaget.
Første taler i Folketinget var Niels Andersen (H), en self-made storen
treprenør, ikke mindst som jernbanebygger, mest husket i dag som stif
ter af Arbejdsgiverforeningen. Han tog hele planen under behandling,
og han tog hårdt fat. Det areal, man vil erhverve, er fem gange så stort
som det, man disponerer over, og det er helt urimeligt. Andersen tror
ikke på, at København vil fortsætte sin vækst i samme tempo som i de
sidste årtier, og han tror slet ikke på, at byen om 100 år vil være vokset til
1 å 2 millioner indbyggere. Boulevardbanen er det mest meningsløse,
der nogen sinde er kommet frem. Hvis den nye hovedbanegård bygges
syd for Vesterbrogade med udkørsel mod vest, vil der til Frederiksberg
station kun køre de få Frederikssund-tog. Man skal derfor beholde den
nuværende hovedbanegård i al fremtid. Der bør anlægges en ny central-
godsbanegård på Østerbro.Den skal anlægges på den nedlagte husarka
sernes plads mellem St. Kongensgade og Kastelsgraven, der skal tilka
stes, og voldanlægget på den anden side skal sløjfes helt hen til Kastels
kirken, der også kan inddrages i anlægget. Hertil skal alle godstog kom
me, og de »blandede tog« skal aflevere deres godsvogne på Frederiks
berg eller Nørrebro stationer,hvorfra de sendes til Østerbro.Hvis man så
synes, man har råd til det, kan man for Niels Andersens skyld godt byg
ge banen fra Østerbro til Hellerup. Yderligere forstadsstationer er der
ikke brug for. Man kan blot se, hvor få billetter, der er solgt på Nørrebro
station. En sådan plan kan man klare for ca. 5 mill. kr.
Venstremanden A. Sørensen var stort set enig med Niels Andersen,
men han ville have godsbanegården anlagt på en opfyldt St.Jørgens sø.
Hvis københavnerne ikke brød sig om niveauoverskæringer, kunne de
jo lade kommunen sørge for at få dem fjernet. Resten af de foreslåede an
lægsomkostninger ville formindske DSB's overskud med 50% blot for
dette københavnske foretagende.
155