163 / 187
Debatten om Københavns 3. hovedbanegård
Da man stod frit med hensyn til fordeling af præmierne, besluttede
man at undlade at uddele en førstepræmie, men derimod 2 andenpræ
mier, den ene lidt finere end den anden. Ved navnesedlernes åbning vi
ste det sig, at andenpræmie A (7000 kr.) kunne tildeles Københavns sær
deles fremragende stadsingeniør Charles Ambt, hvilket sikkert blev af
gørende for, at han i 1902 blev kaldet til generaldirektør for DSB.Anden
præmie B (6000 kr.) gik til et dansk-norsk-tysk konsortium, en tredje
præmie tildeltes F. Johannsen, senere direktør for KTAS, og endelig ud
deltes 2500 kr. til yderligere 3 deltagere. DSB's forslag uden for konkur
rencen ligner meget de 3 højst præmierede forslag, men rummer tillige
en særlig godsbane syd om Vestre kirkegård. Udvalgets betænkning fo
relå 6. september 1900.
Efter at statsbanernes folk havde samarbejdet og detailprojekteret de
3 højst præmierede forslag med deres eget, forelagde ministeren for of
fentlige arbejder, nu C. Hage,32 et lovforslag i Folketinget 11. november
1902 i overensstemmelse med de nye planer. Forelæggelsen var ikke
præget af optimisme, idet anlægssummen nu var kommet op over 40
mill., hvorfra man dog håbede at kunne trække ca. 15 mill., som man
ventede at kunne indvinde ved salg af den gamle banegårds vidtløftige
terræn. Selv om man ved visse reduktioner kunne komme ned på 16-17
mill., ville statskassen ikke kunne stå model til et så stort beløb (Hage var
også finansminister). Beløbet måtte ned, sagde ministeren, som jo selv
havde forelagt forslaget. Man måtte helt ned på 6-7 mill. Men det aller
vigtigste, indskærpede Hage, måtte være, at man fik reserveret de nød
vendige arealer, så hele det store projekt ad åre kunne sikres. Hvad de
kommunale tilskud angik, som man havde ventileret over for bystyret,
var man klar over, at man herfra som betingelse ville kræve alle niveau
overskæringer fjernet.
Ved 1. behandling33 fremhævede Jens Jensen (den senere overpræsi
dent), at tidspunktet for ekspropriationer i yderdistrikterne var gunstigt
efter de store indlemmelser af omegnskommuner, som lige havde fun
det sted, således at kommunen lå inde med store arealer, der kunne er
hverves billigt. Som sædvanligt nedsattes et udvalg til at se nærmere på
sagerne.
Den 24. marts tilskrev ministeren udvalget, at da man næppe ville
kunne komme til ende med det store projekt i indeværende samling, vil
le han henstille, at man nøjedes med arealerhvervelserne.Til dette syns
punkt sluttede udvalget sig i sin betænkning,34hvori man samtidig gav
161